Socialistisk Arbejderavis
Nr. 325 – 14. december 2012 – side 9
Fakta om finansloven
Jakob Nerup
Finansloven for 2013 som er aftalt mellem regeringen og Enhedslisten har fået meget kritik.
Repræsentanter for samfundets svageste kalder aftalen for socialt skæv. Fagforeningsfolk siger at de arbejdsløse igen svigtes, mens de rige forgyldes. Antikapitalister pointerer at der intet brud er med den borgerlige politik og at den nyliberale kurs fortsætter. Socialister siger at finansloven omfordeler statens midler fra arbejderklassen til fordel for erhvervslivet og de rige.
En gennemgang af finansloven viser desværre at kritikerne har ret, og Enhedslistens ledelse tager fejl. Enhedslisten har i realiteten kun fået marginal indflydelse på 1 % af staten budget på 684 milliarder kr. Det har givet små symbolske (og for mindre grupper vigtige) forbedringer. Men prisen for denne ene procent er enorm.
Enhedslisten må acceptere finanslovens grundlæggende ramme, som er, at den kapitalistiske stat både skal opretholde et magtapparat og sørge for reproduktionen af arbejdskraften. Og disse opgaver skal meget gerne finansieres af arbejderklassens skattebetalinger. Samtidig skal Enhedslisten acceptere finansieringen af alle de store angreb på arbejderklassen som regeringen har aftalt med de borgerlige.
Generelt
Den økonomiske ramme for det kapitalistiske Danmark stadig den samme som under de sidste 10 år med borgerlig regering – nemlig en cementering af nyliberale omfordelinger. Statens udgifter må kun stige med 0,1 %, mens priserne stiger med 2,5 %.
Finansloven fordeler 16,8 milliarder til politi/fængsler/domstole og 23,2 milliarder til forsvarets krige ude i verden. 15,8 milliarder til udenrigsministeriets erhvervslobbyisme i fx Kina og Rusland og 96,8 millioner til kongehuset.
3/4 af statens indtægter kommer fra lønmodtagerne selv i form af skatter og afgifter, fx moms, mens kun 8 % kommer fra erhvervsskatter. Kun godt 1/3 kommer tilbage til arbejderklassen i form af dagpenge, folkepension, SU og efterløn. Yderligere 1/3 går til sygehuse og uddannelse. Det er altså lønmodtagerne der selv betaler for velfærden.
Store aftaler
Ødelæggelsen af efterlønnen og højere pensionsalder (2011), som regeringen vedtog sammen med de borgerlige.
Kortere dagpengeperiode og sværere at genoptjene dagpengeretten (2011). I Finansloven har Enhedslisten fået igennem at de arbejdsløse kan uddanne sig på bistand indtil sommeren 2013, hvorefter de falder helt ud i fattigdom.
Skattereform – 14 milliarder ekstra til de velhavende over 10 år, betalt af lavere regulering af satserne for arbejdsløse, bistandsmodtagere og pensionister.
Dårligere vilkår for fleksjobbere og førtidspensionister. Fleksjobbere skal ned i løn og folk under 40 år kan ikke få førtidspension. Besparelse på 1,9 milliarder kr. Der er dog sikret 13.500 ekstra fleksjob, men ikke hos nuværende arbejdsgiver.
Energiaftale om lidt mindre CO2 og lidt mere vedvarende energi. Men fortsat masser af olie og benzin. Intet reelt brud med motorvejen til klima-sammenbruddet. Der skal stadig bygges motorveje, mens der lappes på den offentlige trafik.
Mindre aftaler
Bedre vilkår for erhvervslivet, herunder afskaffelse af fedt- og sukkerafgiften, giver 2,4 milliarder kr. til aktionærerne. Det finansieres af højere bundskat og lavere personfradrag, som rammer de fattigste og lavtlønnede hårdest, da priserne ikke falder.
900 millioner kr. til flere fængselspladser. Det betales af mindre tilskud til tandrensning(nu kun 1 gang om året) og en reduktion af muligheden for offentlig ansættelse med løntilskud fra 12 til 6 måneder.
770 millioner til forskning på universiteterne, som finansieres af mindre tilskud til høreapparater og lavere tilskud til pensionisters håndkøbsmedicin.
Praktikpladsordning, hvor elever som ikke har praktikplads kan gennemføre uddannelsen på et praktikcenter. Dette finansieres af præmieordningen for praktikpladser i mindre virksomheder afskaffes. Bedre rådgivning til unge, men ingen rigtig praktikpladsgaranti eller tvang overfor arbejdsgiverne til at tage elever.
Initiativer til at modvirke social dumpning for 100 millioner kr. over 4 år, fx bedre mulighed for straksbøder til arbejdstilsynet, flere ressourcer til Skat omkring udenlandske virksomheder og større krav til offentligt udbud. Men intet om kædeansvar/bestilleransvar og dermed intet reelt livtag med problemet.
Se også:
SAA 325: Enhedslisten og dagpengekravene, der blev væk
SAA 325: Venstrefløjen efter finansloven
SAA 325: Dagpengeprotesterne spreder sig
SAA 325: Underskriftsindsamling: Fordel arbejdet – sæt arbejdstiden ned
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed