Socialistisk Arbejderavis
Nr. 326 – 26. januar 2013 – side 15
Hvad mener vi med
Udbytning
Jørn Andersen
“men det, jeg laver, er mer' værd end det, jeg får”
(“Sangen om merværdi” af Jesper Jensen)
I daglig tale (og for Frank Aaen) foregår der udbytning, når man arbejder for store firmaer, der bliver enormt rige af ens arbejde. Eller i fattige lande, hvor multinationale selskaber betaler urimeligt lave lønninger og under urimelige arbejdsforhold.
Det er en slags moralsk dom over, at tingene foregår urimeligt. Noget der er ekstraordinært.
Kontrol
Marxisters syn er et helt andet. Udbytning foregår hver eneste dag, på hver eneste arbejdsplads, hvor de, der arbejder, ikke har kontrol over deres arbejde. Uden udbytning ville kapitalismen ikke fungere.
Udbytning består i det simple faktum, at arbejdsgiverne betaler os betydeligt mindre i løn, end de får tilbage i form af vores arbejdsindsats.
Formelt set er der ikke nogen, der tvinger os til at blive udbyttet – bortset fra den detalje, at de maskiner og råstoffer, vi skal producere med, besiddes af et meget lille mindretal.
Formelt set er vi “frie” til at indgå en “gensidig aftale” med nogen fra dette mindretal om at arbejde med de produktionsmidler, de besidder. Men hvis vi lader være, dør vi af sult.
Vi får udbetalt en løn, som sikrer, at de fleste af os overlever. Til gengæld får kapitalistklassen kontrollen over produktionsmidlerne, produktionsprocessen og produktet.
Kapitalen tvinger os altså til at blive udbyttet. Ikke med slaveejerens pisk eller godsejerens ridefoged, men i kraft af deres kontrol over produktionsmidlerne.
Offentligt ansatte
I forhold til udbytning er der ingen forskel på, om du er privatansat eller ansat af stat eller kommune.
Du har hverken mere eller mindre kontrol over arbejde, løn eller arbejdsforhold, fordi du er offentligt ansat buschauffør frem for privatansat. Eller lærer, sygeplejerske eller postbud osv. Offentlige arbejdsgivere kan være lige så benhårde som private.
Misforståelsen bunder i, at mange opfatter staten som “vores allesammens”. Men staten er en maskine, hvis centrale funktioner er lige så lidt under kontrol af flertallet, som lønmodtager- og pensionsfonde er under kontrol af lønmodtagere eller pensionister.
Kamp mod udbytningen
Udbytningen er grundlaget for alt andet, der foregår under kapitalismen. Uden udbytning ville kapitalisterne ikke have noget at konkurrere om.
Sydkoreanske fabriksarbejdere i strejke. At stoppe udbytningen handler om at tage kontrol over eget arbejde.
Vi kan ikke afskaffe udbytningen uden at afskaffe kapitalismen. At gøre op med udbytningen betyder at gøre op med den kontrol, som en lille elite i samfundet har over resten af samfundet i kraft af deres kontrol over produktionsapparatet.
Det handler ikke kun om den enkelte arbejdsgivers kontrol. Det er kapitalistklassens kontrol som klasse, der gør det umuligt for os at slippe for udbytningen. Det er fordi deres kontrol er det generelle, at udbytning er generelt for alle arbejdere.
Socialisme
Kampen mod udbytningen er det mest centrale i enhver anti-kapitalistisk kamp. Udbytningen er kilden til, at deres system kan køre videre.
Som så mange andre kampe starter den i hverdagen. Arbejdsgiverens krav om “mere fleksibel” arbejdskraft er et krav om mere kontrol for at kunne udbytte mere. Vores krav om “ordnede forhold” eller højere løn/kortere arbejdstid er et krav om at mindske udbytningen.
Det er en kamp, hvor vi kun kan vinde delsejre – ikke afskaffe udbytningen. Men delsejrene gør det måske lidt lettere at overleve end ellers.
Og langt vigtigere: Det er de kampe, der opbygger kollektiv organisering og erfaring i at slås. De ting er afgørende for at kunne tage en afgørende kamp for at afskaffe udbytningen.
Afskaffelsen af udbytningen handler om kollektivt at tage kontrollen over produktionen. Uden det kan vi ikke begynde at lave mere grundlæggende om på samfundets strukturer.
Det er den mest centrale del af kampen for socialisme.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed