Socialistisk Arbejderavis
Nr. 328 – 16. april 2013 – side 16
Kampparti eller vælgerparti?
Jørn Andersen
“Det seneste år har styrket Enhedslisten. Vores organisation er styrket, vores politiske position står klarere og vi har oplevet fremgang i både medlemmer og meningsmålinger.”
Sådan indledes hovedbestyrelsens beretning til EL’s årsmøde 26.-28. maj 2013.
Enhedslisten har fået flere medlemmer og en betydelig fremgang i meningsmålingerne. Alt andet ville – med den nuværende regering – da også være mærkeligt.
Fremgang?
Men har EL gjort sig til en aktiv kraft mod regeringens angrebspolitik? Har EL styrket sine faglige positioner? Er EL med til at bygge faglige netværk, der udfordrer den faglige passivitet, der hersker i de fleste fagforeninger, og som kun på det seneste er blevet brudt af lærernes mange aktiviteter?
Vi ved det ikke. Der er ikke nogen refleksion over det i hovedbestyrelsens beretning. Og der er ikke afsat tid til at diskutere det på årsmødet (bortset fra i 1 ud af 8 workshops fredag aften).
Det er ikke sådan, at man ikke er klar over problemet. I beretningen hedder det fx:
“... det viste sig i løbet af efteråret 2012 heller ikke muligt at få organiseret en bredere faglig bevægelse for ændring af dagpengereglerne.”
“Det lykkedes gennem en aktiv indsats fra en række Enhedsliste-aktivister at organisere en manifestation i forbindelse med Folketingets åbning, men forsøg på at samle til en bred faglig demonstration lykkedes ikke.”
Men ovennævnte bruges kun til at undskylde, at EL stemte for den strammeste finanslov i mange år. Ikke til at konkludere, at her har vi vist en udfordring, der skal tages alvorligt.
Udfordring
EL’s fremgang skyldes langt mere skuffelsen over S og SF’s politik end tilslutning til en aktiv politisk modstand. For et vælgerforenings-parti kan det for så vidt være ligegyldigt, hvor fremgangen kommer fra. Stemmer er stemmer.
Men for et parti, der angiveligt ønsker at afskaffe kapitalismen, stilles der andre krav. Selv om man får fremgang pga. S-SF-skuffelsen, så ligger der en kæmpe opgave i at aktivere de mange nye (og gamle) medlemmer til aktiv modstand – i fagforeninger, uddannelses-organisationer osv.
Hvordan forestiller man sig ellers, at det fremover vil lykkes at skabe en “bredere faglig bevægelse”?
Hvordan kan man ellers udfordre de faglige ledere, der sidder på deres flade og fiser husleje af, i stedet for at organisere deres medlemmer til aktiv kamp?
Og: Hvordan forestiller man sig ellers, at man nogensinde kan omstyrte kapitalismen?
Krisen og angrebene fortsætter
Mens Enhedslisten glæder sig over den fortsatte fremgang, er glæden langt mindre i de små hjem, hvor dagpengene ryger. Hvor kontanthjælpen ikke slår til. Hvor SU'en ikke rækker osv. osv.
Det kan EL naturligvis ikke lastes for. Man har trods alt stemt mod det meste (undtagen dagpengene). Det hjælper bare ikke dem, der bliver ramt af regeringens angreb.
Og de angreb, vi allerede har oplevet, er kun starten. Kapitalismens krise fortsætter – og det samme gør angrebene fra arbejdsgivere, regering og borgerlige ideologer.
Behov for et kampparti
Desværre er der meget lidt, der tyder på, at EL er ved at indse behovet for en organisation, der stiller sig den opgave at gøre utilfredsheden til aktiv kamp.
EL’s fremgang er sikret, så længe den nuværende regering bliver siddende. Regeringen vil fortsat falde i meningsmålingerne, og selv om de borgerlige vinder det meste, så vil der også være fremgang for EL.
Men udfordringen er ikke parlamentarisk. Den er at skabe et kampparti, der rejser et banner om modstand i hver eneste fagforening, på hver eneste skole og arbejdsplads.
Samtidig er EL’s højrefløj så berusede af egen fremgang, at de fuldstændigt har skrevet det perspektiv ud af deres tankegang.
Enhedslistens årsmøde kommer desværre næppe til at afklare forvirringen om vejen fremad.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed