Socialistisk Arbejderavis
Nr. 329 – 24. maj 2013 – side 2
Lærerkonflikten fra start til slut
Danmarks Lærerforening (DLF) reagerede længe defensivt på truslerne fra Kommunernes Landsforening (KL), men besluttede så i starten af januar at holde en række medlemsseminarer – kaldet “handling giver forvandling”.
Det kickstartede en modoffensiv, hvor aktive lærere organiserede synlige aktiviteter af enhver slags.
Den 28. februar brød forhandlingerne sammen uden, at der rigtig havde været nogen. KL og regeringen varslede lockout med virkning fra 2. april. Den gjaldt folkeskolelærere, friskolelærere, lærere i ungdomsskoler, produktionsskoler, AMU-centre mv.
Lærerne er de første– hvem bliver de næste?
KTOs (kommunale tjenestemænds organisation) og Sundhedskartellets støtteerklæring og tilbageholdelsen af at underskrive deres overenskomst var et overraskende og glædeligt udtryk for solidaritet, som viste den voksende forståelse for, at “lærerne er de første – hvem bliver de næste?”
Et landsdækkende tillidsrepræsentant-møde samler 2000 i starten af marts – hvilket boostede lærernes selvtillid forud for forhandlingerne i Forligsinstitutionen. SAS kabinepersonale laver støttedemonstration foran Forligsinstitutionen og åbner op for sympati og støtte fra andre faggrupper. Samtidig vokser sympatien for lærerne i befolkningen.
Selvtillid og forhandlingsforsøg
Den 20. marts indkalder DLF og de øvrige offentlige ansattes faglige organisationer til demonstration i Ålborg, Aarhus, Odense, København og Rønne. Det bliver en bragende succes.
Farvel til gammelt nag og splittelse blandt offentligt ansatte og goddag til en ny solidaritet under udvikling. Lærernes popularitet og selvtillid vokser. Situationen har skiftet totalt på 3 måneder.
Forhandlingerne i forligsinstitutionen fører dog ingen vegne. DLF tilbyder den ene indrømmelse efter den anden uden, at KL gør mine til at ville indgå et forlig.
Vrede og frustration – men ikke knækket
I løbet af lockouten afsløres regeringens masterplan: At frigøre ressourcer ved at forringe løn- og ansættelsesvilkår for alle offentligt ansatte, angribe den kollektive aftaleret og svække de faglige organisationer. Lærerne er de første – dernæst kommer turen til alle andre offentligt ansatte.
Lærerne blev banket på plads og i arbejde igen den 25. april. Det skete ved et hurtigt, men velforberedt 74 siders lovindgreb, som stort set opfyldte arbejdsgivernes ønsker.
De hasteindkaldte protestmøder i København, Aarhus og Odense viste, at lærerne var vrede og frustrerede, men ikke splittede og knækkede. Den 25. april blev der trukket en streg i sandet – intet vil blive som før.
Se også:
SAA 329: Kunne lærerne havde vundet?
SAA 329: Var sympati-aktioner en mulighed?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed