Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 329 – 24. maj 2013 – side 4

Enhedslistens årsmøde

Med de røde faner låst inde på partikontoret rykkede ELs årsmøde til højre

Bo Nielsen

De manglende faner blev naturligvis genstand for både ærgrelse og ikke så få jokes på årsmødet. Galgenhumoren levede også fint ude i de marxistiske bogboder, der var blevet henvist til toiletområdet, afskåret fra udsyn og lyd fra årsmødet – men til gengæld med en herlig duft af lort.

“Tak for lort” fik endnu en betydning, da en kandidatliste med en bureaukratisk begrundelse fra dirigentbordet blev diskvalificeret fra afstemning. Uden videre var to af de mest venstreorienterede folketingskandidater blevet sendt ud i mørket og erstattet af kandidater, der kommer fra partibureaukratiet, og som havde fået langt færre stemmer ved urafstemningen.

Symptomatisk for den politiske linje

Johannes godten sig i pressen over at være blevet fri for en revolutionær kandidat kom til at opsummere et årsmøde, hvor højrefløjens ledende folk i det store og hele fik det, som de ønskede sig.

Mest markante billede herpå er, at den såkaldte “demokrati-udtalelse” (7.2) blev vedtaget. Som beskrevet i forrige nummer af Socialistisk Arbejderavis er udtalelsen en tyvstart på den kommende programskrivningsproces og indeholder en legitimering af det borgerlige demokrati.

Kun spørgsmålet om selvstændig opstilling til EU-parlamentet blev et nederlag for flertallet af partiets højrefløj, som pludselig fik travlt med at puste støvet af begreber som ‘socialisme’ og ‘antikapitalistisk’, som lystigt blev brugt i flæng om en selvstændig Ø-opstilling. Men uden held – forslaget faldt.

Men ellers stod den på lange “formandstaler” og stående bifald ind imellem myriader af 1-minuts indlæg og afstemninger om et hav af ændringsforslag, som formentlig ingen kan huske det halve af allerede nu.

Parlamentarisme, parlamentarisme, parlamentarisme

Igen i år klappede vi af hvor mange nye medlemmer, Enhedslisten har fået og hvor godt det går. Og det går rigtig godt, forstod selv de indbudte medier, som de fleste af de her taler fra partiets kendte ansigter reelt var henvendt til. Nu var vi næsten 10.000 medlemmer.

Desværre handlede Johannes tale og det meste, der kom fra partiets ledende folk, om parlamentariske svar. Hvad skal der til for, at EL kan stemme for en finanslov? Er ændringsforslag X en stramning eller en åben ladeport for endnu et EL-ja til en finanslov? Vi vil gerne have regeringen til at føre en rigtig socialdemokratisk politik, så vi kan passe på velfærdsstaten.

Alt sammen udmærket, men blottet for antikapitalistiske argumenter og forsøg på at bygge modstand med almindelige mennesker i klassekamp fra neden.

Diskussionen om dette foregik til gengæld i høj grad mellem medlemmerne uden for programmet, og de fortsætter ikke mindst her efter årsmødet mellem socialister, der slås og bygger modstand og bevægelse.

 

Se også:
SAA 329: Det mener vi: De demokratiske socialister
SAA 329: Venstrefløj i Enhedslisten?
SAA 329: Læren for venstrefløjen af den seneste udvikling
SAA 329: “Parlamentarismen som vej til forbedringer er en utopi”
SAA 329: Enhedslisten: Kamp om den politiske hovedlinje
SAA 329: Enhedslisten er blevet trukket til højre
SAA 329: “Den pæne linje har vundet”
SAA 329: Rødt kommunalvalg i København?
SAA 329: Læserbrev: Hvor blev den flade struktur af, Enhedslisten?

Flere artikler fra nr. 329

Flere numre fra 2013

Se flere artikler af forfatter:
Bo Nielsen

Siden er vist 2352 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside