Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 329 – 24. maj 2013 – side 7

Rødt kommunalvalg i København?

Jakob Nerup

Enhedslisten er spået hver fjerde stemme i København til efterårets kommunalvalg.

Det åbner for helt nye perspektiver i Danmarks hovedstad, hvis et parti, der principielt bekender sig til socialisme og klassekamp, er så stærke.

En så stor base må kunne mobiliseres mod nyliberalisterne på Christiansborg og Københavns Rådhus, samt give den københavnske arbejderklasse mere selvtillid i kampen mod arbejdsgivernes pres på løn- og levevilkår. Spørgsmålet er så om, det er det, Enhedslisten vil bruge en valgsejr til.

Socialdemokratisk program

Enhedslisten København diskuterede og besluttede sit valgprogram for nylig. Programmet er formuleret som en liste over politiske hensigter på kommunens politikområder. En masse fine hensigter, som de fleste SF’ere og socialdemokrater vil være enige i.

Så langt så godt, for det kan vejlede de folkevalgte, når de skal stemme. Men hvad vil Enhedslisten grundlæggende bruge fremgangen i København til? Skal det hele bare være lidt grønnere, lidt mindre ulige og lidt bedre for børnene?

Har vi ikke visioner om en fundamental forandring af byen, hvor der er direkte demokrati, og vi til enhver tid sætter fælleseje over ejendomsretten? Hvor kommunen står på flertallets side, dvs. altid støtter almindelige lønmodtagere og de fattige mod de rige, virksomhedsejerne og den nyliberalistiske regering. Hvor menneskets behov til enhver tid sættes før jagten på profit.

I samme båd?

Valgprogrammet bygger på den vrangforestilling, at vi alle er københavnere i samme båd, hvor samfundets fundamentale modsætninger kan glemmes.

Således lyder indledningsvis i programmet: “København er mere end en storby, den er et fællesskab. Et fællesskab består af individer, institutioner, arbejdspladser, boliger, virksomheder og grønne områder. En by kan bestå af mennesker, hvor hver passer sit, eller den kan være et fællesskab, der bygger på omsorg og solidaritet, hvor vi giver hinanden muligheder og skaber effektfulde og varige løsninger på fælles udfordringer.”

Vupti, så fik rengøringsdamen fra Nordvest et fællesskab med direktøren fra Østerbro.

Hun kan tage bussen hjem, han tager sin Audi til Langelinje. Hun er dødtræt og har ikke råd til at bruge det fine ”oplevelses København”, mens han inviterer vennerne på restaurant på en af de fine pladser i indre by. Hun bestemmer intet, han har alt.

Hvordan kan man kalde det et fællesskab? Det eneste, de har fælles, er en geografisk placering og en gensidig afhængighed af hinanden, fordi hun er tvunget til at arbejde, og han ikke kan leve uden hendes profitskabende indsats.

Vælg side

Man kan fjerne modsætninger fra programmet, men ikke fra virkelighedens København. Enhedslisten kan ikke lade som om, denne grundlæggende modsætning ikke træder frem i alle byrum og politiske beslutninger i København.

Pointen er ikke, at hvis vi bare skriver arbejderklasse, klassekamp og socialisme i programmet, så er alt klart. Pointen er, at hvis vi ikke forstår, at det er denne grundlæggende modsætning, vi skal vælge side i, så bliver vi ikke rengøringsdamens og alle andre arbejderes parti i deres daglige liv. Så bliver vi blot til et lidt bedre parti på Rådhuset, men ikke til et reelt alternativ.

Hvis Enhedslisten bliver det største parti på Københavns Rådhus med en fjerdedel af vælgerne i ryggen, hvordan skal den magt så bruges? Valgprogrammet giver ikke klare svar.

Administrere nedskæringspolitikken?

Skal Enhedslisten bruge sin styrkeposition til at lave kompromisser bag lukkede døre eller skal vi stille os i spidsen for en mobilisering af de københavnske arbejdere og fattige for en by, der tjener mennesker frem for profit.

Når København får lagt loft på økonomien af regeringen, skal vi så lave nedskæringer, som er lidt mindre onde end uden Enhedslisten. Eller skal vi samle utilfredsheden i store protester vendt mod Christiansborg. Regeringens økonomiske politik er klar: de er fast besluttet på at gennemføre benhård nedskæringspolitik – en politik, som selvfølgelig også vil slå igennem i kommunerne.

Enhedslisten står overfor et valg: Skal man administrere regeringens nedskæringspolitik, eller vil man opbygge modstand imod den?
Ansvaret for at skabe ny selvtillid i den københavnske arbejderklasse ligger hos Enhedslisten.


Se også:
SAA 329: Det mener vi: De demokratiske socialister
SAA 329: Enhedslistens årsmøde: Med de røde faner låst inde på partikontoret rykkede ELs årsmøde til højre

Flere artikler fra nr. 329

Flere numre fra 2013

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 1965 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside