Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 337 – 1. april 2014 – side 2

Borgerligt og nationalistisk angreb på børnechecken

Jesper Juul Mikkelsen

I løbet af vinteren har de borgerlige, med Dansk Folkeparti i spidsen, kørt en kampagne for, at de såkaldte “østarbejdere” ikke skal have ret til børnecheck.

Afskaf dagpenge

De borgerliges hensigt med denne debat har været klar nok. De kan altid finde én eller anden “særlig” gruppe, som “helt åbenlyst” modtager penge uretfærdigt. Og når de har taget pengene fra dem, går de videre og tager dem fra resten af os.

Venstres Ellen Trane Nørby lægger da heller ikke skjul på, at der også skal kigges på udbetaling af SU, dagpenge og kontanthjælp til EU-borgere. De borgerlige bruger angrebet på “østarbejderne” som murbrækker for de næste angreb på sociale ydelser.

Hvor kommer velfærdstruslen fra?

De borgerlige siger, at der ikke er råd til velfærds-ydelser til andre EU borgere. I pressen kører de kampagner om, hvordan vi bliver lænset for velfærd til udlandet.

Men børnecheck til arbejdere med børn i udlandet koster kun ca. 1,6% af de 16 milliarder som børnechecken koster i alt. De borgerlige går ikke efter de 1,6% – de går efter de 16 milliarder.

Helt ærligt – uden at blinke brugte politikerne 24 milliarder – dvs. 1600 (et tusinde seks hundrede) gange så meget på en bankpakke til Danske Bank.

Truslen mod velfærden kommer ikke fra de småpenge, udenlandske arbejdere får. Den kommer fra de milliarder, de rige stjæler.

Ikke på vilkår!

De såkaldte “østarbejdere” er nogle af de laveste i job-hierarkiet på det danske arbejdsmarked. De har nogle af de ringeste jobs, de dårligste lønninger og er langt mere udsatte for arbejdsgivernes chikane end “danske” arbejdere, fordi de hvert øjeblik kan sendes “hjem”.

Når nogle af de laveste i arbejderklassen angribes, så siger vi naturligvis: Ikke på vilkår!

Samtidig ved vi, at arbejdsmarkedet er forbundne kar. Et angreb på én gruppe bliver hurtigt til et angreb på os alle.

Se også:
SAA 337: Børnecheck: Enhedslisten på nationale afveje
SAA 337: EU-valg med nye paroler

Flere artikler fra nr. 337

Flere numre fra 2014

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Juul Mikkelsen

Siden er vist 2140 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside