Socialistisk Arbejderavis
Nr. 337 – 1. april 2014 – side 15
#KämpaShowan
Christine Kyndi
Solidariteten eksploderede, efter at nazister begik mordforsøg på 4 antiracister i Malmø.
Foto: Mette Kramer Kristensen
Det tog form af store demonstrationer i mange byer i Sverige og utallige solidaritetshilsner fra antiracister, faglige, fodboldgrupper osv. verden over.
På vej hjem fra et 8. marts arrangement blev fire antiracister, to mænd og to kvinder, angrebet med knive af seks nazister.
Fire af nazisterne er medlemmer af Svenskernes Parti, søsterparti til det nazistiske Danskernes Parti (som ellers prøver at fremstille sig selv som ikke-voldelige “nationaldemokrater”). Én af nazisterne havde været i Ungarn og øvet sig i at “patruljere gaden” umiddelbart før angrebet.
Da antiracisterne blev bragt til hospitalet var tilstanden for de tre alvorlig. Showan, den fjerde antiracist, var blevet stukket og havde alvorlige skader efter slag i hovedet. Hans tilstand var livstruende og han lå en uge i koma inden lægerne vækkede ham.
Store demonstrationer
Overfaldet skete lørdag nat, men allerede søndag eftermiddag var der demonstrationer i 10 svenske byer med samlet set 5.000 deltagere. Heraf demonstrerede mere end 2.000 i Malmö.
Ugen efter var der igen demonstrationer i mange svenske byer. I Malmø demonstrerede 10.000 under parolen “Antifascisme er selvforsvar”.
Se også:
SAA 337: 22. marts: JA til mangfoldighed – NEJ til racisme
SAA 337: 22. marts i Grækenland, Odense og London
SAA 337: Anti Nazi League i 1970’erne: Nazisterne kan stoppes
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe