Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 338 – 1. maj 2014 – side 12

EU-valget

Fremgang for det yderste højre

Christine Kyndi

Ved det kommende EU-valg vil den yderste højrefløj muligvis få sit hidtil bedste valg. Men der er stor forskel på nazi-partier som Gyldent Daggry i Grækenland og Dansk Folkeparti.

Trods forskellighederne er baggrunden for deres vækst nogenlunde den samme. Og den har meget lidt med indvandrere at gøre.

Den økonomiske krise og magthavernes angreb på velfærd skaber en velbegrundet politikerlede. Når de samme mainstream-politikere så også bruger racismen til at aflede opmærksomheden fra deres egne angreb, er der skabt et politisk klima, hvor racistiske højre-partier kan vokse.

De national-konservative: DF og UKIP

Ved sidste folketingsvalg fik DF 12 % af stemmerne. Siden er de gået frem, så de nu står til 22 % – en rekordstor tilslutning, som gør dem til det næststørste parti.

Fremgangen er ikke sket på racistisk baggrund. De har kun i begrænset omfang ført sig frem på racismen på det seneste.

DF forsøger at give nationalistiske svar på den massive utilfredshed med Thorning-regeringens asociale politik. Selvom de under VKO førte nedskæringspolitik har DF haft held til at fremstille sig som et alternativ.

I England står det højrekonservative UKIP til at få 28 % af stemmerne ved EP-valget, og 13 % til parlamentet. En undersøgelse viser at 47 % af dem, som vil stemme på UKIP, siger, at de ønsker at protestere imod mainstream-partierne.

Selv om UKIPs top består af folk fra eliten, prøver de at vinde opbakning på at være et alternativ til elitens arrogance.

Det er typisk den national-konservative del af højrefløjen, der har den største fremgang.

Nazister

I lande som fx Ungarn og Grækenland har nazistiske partier haft succes.

Nazister har som regel en dobbeltstrategi: De forsøger at vinde opbakning parlamentarisk. Men samtidig opbygger de en voldelig gadebevægelse, for fysisk at smadre deres politiske modstandere.

Denne dobbeltstrategi kan være helt åbenlys – eller forsøgt skjult (sammen med andre dele af nazi-retorikken) for at fremstå mere "stueren".

De national-konservative populistiske partier satser kun på at gennemføre deres nationalistiske og racistiske dagsorden gennem parlamentet. De forsøger at fremstille sig som partier, som varetager “almindelige” menneskers interesser imod elitens – samtidig med at de fører magthavernes politik.

Men uanset baggrunden: Når de først har tiltrukket nye folk, vil deres vælgere være mere åbne over for partiernes racistiske og nationalistiske argumenter. Og der er ingen kinesisk mur mellem nazi-højrefløjen og den national-konservative højrefløj, som Frankrig viser.

Frankrig

I Frankrig har det nazistiske Front National (FN) fået stor fremgang. De fik 7 % af alle stemmer i første runde af forårets kommunalvalg (selvom de kun stillede op i 596 ud af 37.000 kommuner).

De endte ud med 1200 byrådspladser, og fik for første gang borgmesterposter (i 11 byer). De ventes at få omkring en fjerdedel af stemmerne til det kommende EP-valg.

Kommunalvalget afspejlede den massive vrede over den socialdemokratiske præsident Hollandes omvendte Robin Hood politik (på trods af at han blev valgt på løfter om det modsatte).

Hollandes parti mistede borgmesterposter i 155 større byer – de fleste tabte stemmer gik til højrefløjen, hovedsageligt de konservative, men også til FN.

Nazistisk parti med populistisk facade

Front National er et nazistisk parti, men det er deres populistiske facade, folk stemmer på. Den nazistiske kerne er ret lille i forhold til den enorme vælger-tilslutning. Samtidig betyder den parlamentariske succes, at FN får et lag af borgmestre og byrødder.

Det skaber en spænding mellem deres nazistiske kerne og deres mere “real-politiske” fløj.

Det betyder ikke, at anti-racister kan ignorere Front Nationals fremgang. Men det betyder, at det er muligt at slå deres fremgang tilbage, som det skete efter de store strejker i Frankrig i 1995.

Kort efter kommunalvalget indkaldte Nyt Antikapitalistisk Parti (NPA) og Venstrefronten til demonstration i Paris under parolen “Nu er det nok!”. Den blev støttet af mange fagforeninger.

Demonstration samlede 100.000 deltagere, og bliver fulgt op af flere aktiviteter.

Anti-kapitalistisk venstrefløj

Men én demonstration gør det ikke alene. I store dele af Europa har venstrefløjen haft alt for meget fokus på det parlamentariske cirkus – uden at bygge modstand mod krisepolitikken.

Det er en væsentlig årsag til, at det yderste højres fremgang ikke har fået et aktivt modspil. For hvorfor skal man tro mere på venstre-parlamentarikere end på højreorienterede?

Det er nødvendigt med en anti-kapitalistisk venstrefløj, der går i spidsen for at opbygge modstand – konkret og i hverdagen.

Hvis vi gør det, kan vi stoppe både den yderste højrefløjs fremgang og krisepolitikken i Europa.

Se også:
SAA 338: EU-valget: Bekæmp de europæiske magthavere
SAA 338: EU-valget: Stem på Folkebevægelsen – og byg modstand
SAA 338: Stem Nej til EUs patentdomstol

Flere artikler fra nr. 338

Flere numre fra 2014

Se flere artikler af forfatter:
Christine Kyndi

Siden er vist 1235 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside