Socialistisk Arbejderavis
Nr. 340 – 22. august 2014 – side 7
Derfor skal du være i fagforening
Christine Kyndi
At være medlem af en fagforening kan måske virke som en unødig udgift i et stramt budget. På mange arbejdspladser er fagforeningen en fjern størrelse, som ikke spiller nogen rolle i ens egen og kollegaernes hverdag.
Men at være medlem af en fagforening, og arbejde på et sted med overenskomst gør en kæmpe forskel.
Demonstration for overenskomst ved Vejlegaarden.
Foto: Mette Kramer Kristensen
Kamp for organisering
De senere år har der kørt en række kampagner for at sikre overenskomst på arbejdspladser, især inden for restaurationsbranchen: Vejlegården, Joe and the Juice, Meyers Bageri og senest Letz Sushi.
På steder uden overenskomst er arbejdsforholdene dårligere: Lavere løn, ingen ret til ekstra-betaling for aften- og weekendvagter, lange arbejdsdage, ingen ret til pauser, ingen opsigelsesvarsel osv. osv.
Sammen er vi stærkest
En overenskomst er en kollektiv aftale om løn- og arbejdsforhold, og uden den har de ansatte intet værn mod de betingelser, arbejdsgiveren stiller.
Arbejdsgiveren vil altid prøve at presse løn- og arbejdsforhold så meget som muligt. Og hvis man ikke vil gå med til arbejdsgiverens krav, er der ofte andre til at overtage ens job.
FAKTA
I 2013 var 70 % af alle arbejdere i Danmark i fagforening – det tal er ret højt i forhold til i andre lande. Dog er organiseringsgraden de seneste år faldet noget.
Står man alene, er man enormt svag over for arbejdsgiverens krav. Den enkelte arbejder bliver tvunget ud i konkurrence med andre arbejdere om, hvem der kan finde sig i de dårligste løn- og arbejdsvilkår.
Er man organiseret i fagforeninger og kæmper sammen for bedre forhold, undgår man at blive splittet af den indbyrdes konkurrence. Det er dét sammenhold, som har skabt bedre løn- og arbejdsforhold.
Men arbejdsgiverne forsøger at rulle fagbevægelsens sejre tilbage, når de ser deres snit til det: Mindsteløn, betalt frokostpause eller kortere arbejdsdag osv. Kampen er derfor lige så aktuel i dag som i fagbevægelsens ungdom.
Styrkeforhold
Det er fagforeningerne, der forhandler overenskomst. Men hvor gode overenskomsterne bliver, og hvordan forholdene ser ud på den enkelte arbejdsplads afhænger ikke først og fremmest af fagtoppens forhandlingsevner.
Fagforeningens styrke stammer fra dens mange medlemmer ude på arbejdspladserne – fordi de i sidste ende kan stoppe produktionen og dermed true arbejdsgiverens profit. Det er styrkeforholdet mellem arbejdernes organisering og arbejdsgiverne, der i sidste ende bestemmer, hvor mange forbedringer vi kan vride ud af dem.
Meld dig ind i fagforeningen
Har du et job, skal du melde dig ind i en fagforening. Fordi den kollektive organisering gør os stærkere over for chefen.
Men også for at være med til at hive fagforeningen ned af piedestalen og bringe faglig organisering og debat ind i hverdagen på din arbejdsplads. Så I kan handle i fællesskab, hvis jeres arbejdsforhold er under angreb – eller støtte andre arbejdere, som bliver angrebet.
Se også:
SAA 340: Hvad med fagtoppen?
SAA 340: Socialister og fagforeninger
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed