Socialistisk Arbejderavis
Nr. 340 – 22. august 2014 – side 7
Socialister og fagforeninger
Christine Kyndi
I kølvandet på den dybeste krise siden 30’erne er fulgt massive angreb på løn, arbejdsforhold og velfærd. Angrebene vil fortsætte, hvis ikke der organiseres en stærk modstand.
Selv om fagbevægelsen – også i dag – er klart den største masse-organisering i samfundet, så har vi set meget lidt modstand i Danmark (og en række andre lande i Europa).
Nogle tillidsfolk er rådne. Men de fleste af fagbevægelsens tusinder af tillidsfolk argumenterer hver dag på arbejdspladser landet over for solidaritet og sammenhold mod arbejdsgivernes angreb.
Fagbevægelsens begrænsninger
Karl Marx kaldte fagforeningerne en “skole i socialisme”, fordi de faglige kampe forberedte arbejderklassen på at kæmpe for revolution.
Men fagforeningerne har også nogle indbyggede begrænsninger: Deres formål er ikke at afskaffe udbytningen, men at formindske den.
Fagforeningerne er organiseret efter fag, så arbejdere på den enkelte arbejdsplads oftest er opdelt: Kontor-folk er i HK, produktions-folk er i fx 3F eller Metal osv.
Nogle gange “bekriger” fagtoppene hinanden i kampen om medlemmer (og kontingent-kroner) – fx lærernes mod pædagogernes fagforeninger, HK mod PROSA osv.
Og det helt grundlæggende: Fagtoppen har ofte ikke de samme interesser som deres medlemmer.
En kæmpende fagbevægelse
Der er brug for en kæmpende fagbevægelse for at slå angreb og fyringer tilbage – men det er ikke i fagtoppens interesse, for det betyder, at dens forhandler-rolle vil blive truet.
Derfor er der i alle fagforeninger en politisk kamp: Skal fagforeningen først og fremmest organisere medlemmernes aktivitet? Eller blot være et serviceorgan, hvor fagbureaukrater “ordner” tingene for folk?
Skal vi slå arbejdsgivernes og regeringens angreb tilbage, skal kollegerne organiseres til selv at være aktive i kampen.
Det betyder, at de faglige spørgsmål skal ind på arbejdspladsen. Det betyder at opbygge netværk af aktivister på så mange arbejdspladser som muligt, og at koordinere disse netværk på tværs af arbejdspladser og fag.
Byg kampen fra neden
Nogle tror, at hvis bare vi vælger nogle mere venstredrejede faglige ledere, som "vil stå fast", så er problemet løst.
Men det starter et andet sted: Med at bygge en anden “kultur” på arbejdspladsen og i fagforeningen. En kultur, hvor kollegaerne ikke bare ses som “medlemmer”, men folk, der kan blive en aktiv del af kampen.
Det kræver argumenter og praktisk organisering. Og det starter med at organisere det mindretal, der er enige i, at vi på bunden må stå sammen mod dem på toppen af samfundet.
Hvis fagforeningsformanden/-kvinden så viser sig ikke at være den bedste fortaler for den linje, ja, så ud med ham/hende – så er der mange andre, der kan.
Se også:
SAA 340: Derfor skal du være i fagforening
SAA 340: Hvad med fagtoppen?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed