Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 342 – 19. december 2014 – side 15

Amerikanske og danske luftangreb i Syrien får anti-Assad grupper til at støtte ISIS

Jesper Juul Mikkelsen

Islamisk Stat (ISIS) vinder både allierede og våbenhviler på grund af vestens bombninger.

Anti-Assad-demo

Det fortæller soldater fra Den Frie Syriske Hær (FSA) og adskillige islamiske militærgrupper, som længe har været i kamp mod Assad-regimet i Syrien, i en række interviews med den engelske avis The Guardian.

Nogle steder er krigerne endda begyndt at gå over til ISIS.

Støtten blandt civile synes også at være voksende i nogle områder som følge af vrede over den USA ledede militære aktion i Syrien.

“ISIS er som en magnet, der tiltrækker et stort antal muslimer,” siger Abu Talha, der hoppede fra FSA til ISIS for et par måneder siden, og som nu er i forhandlinger med andre grupper om at følge trop.

Vil ikke kæmpe mod ISIS

Assam Murad, soldat i en 600 mand stærk FSA-brigade nær Homs sagde: “Der er ingen måde, vi vil kæmpe mod ISIS efter den amerikanske militær-kampagne mod dem.”

En tredje, Abu Zeid, øverstbefalende for en FSA-brigade nær byen Idlib og afhopper fra præsident Bashar al-Assads hær, siger:

“Alle de lokale her spekulerer på, hvorfor den amerikanske koalition aldrig kom for at redde dem fra Assads maskingeværer, mens de nu har gang i en stor kampagne mod ISIS, fordi de tog noget jord? Vi har tidligere været i kamp mod ISIS, fordi de konfiskerede vores befriede områder. Men nu, hvis vi ikke er i alliance, så er vi alt fald i en våbenhvile med dem.”

Skuffelsen over den manglende hjælp fra den amerikanske regering og de fortsatte amerikanske angreb betyder at støtten til ISIS vokser. En af de interviewede siger: “Den amerikansk ledede militærkoalition er ikke i kamp mod ISIS, men mod hele islam.”

En lokal kommandør udtrykker frustrationen over de vestlige bomber således:

“Folk er kvalt og kan ikke stå mere. Men selv når du skubber en lille kat op i et hjørne, vil den forsøge at kradse dig. De slagter og dræber os. Hvorfor skulle vi forholde os passive?”

Se også:
SAA 342: Interview: Hvordan vælter vi det egyptiske regime?
SAA 342: Racisme og islamofobi

Flere artikler fra nr. 342

Flere numre fra 2014

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Juul Mikkelsen

Siden er vist 1894 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside