Socialistisk Arbejderavis
Nr. 343 – 25. februar 2015 – side 3
Det mener vi
Når valget kommer ...
Valgkampen har længe været i gang. Thorning/Corydon-regeringen vil senest om godt ½ år med 95 pct. sandsynlighed blive skiftet ud med en Løkke/Thulesen Dahl-regering.
Thorning/Corydon-regeringen vil blive husket som en ægte nedskærings-regering. Den har gennemført angreb på arbejderklassen, studerende, syge, arbejdsløse osv., som Fogh/Løkke kun turde drømme om.
Der har været stor glæde i Dansk Industri og de øvrige arbejdsgiver-loger over Thorning/Corydon.
Venstrefløjen, der ikke ville være venstrefløj
Det forunderlige er ikke, at socialdemokratiske regeringer har ført benhård politik mod arbejderklassen.
De, der undrer sig over det, har både en meget kort hukommelse og har undladt at studere tidligere socialdemokratiske regeringer.
Det forunderlige er, at den parlamentariske venstrefløj har støttet regeringen i den grad, man har.
At SF kæntrede på den parlamentariske forandrings rev er ikke så mærkeligt. Det har SF gjort hver gang, man har haft muligheden for "indflydelse": "Det røde kabinet" i 1967 og "det nationale kompromis" efter EU-afstemning i 1992.
Enhedslisten har gjort det noget bedre.
Selv om de har stemt for 3 ud af 4 af Corydons finanslove (og i realiteten hjulpet regeringen med at lukke dens to år lange krise om dagpengene), så har de alligevel formået at gøre sig til symbol for utilfredsheden med regeringen.
Men EL har været tilfreds med at være symbol og undladt at forsøge at organisere den store utilfredshed til aktiv handling.
Stem Enhedslisten uden illusioner
De parlamentariske illusioner rider venstrefløjen som en mare.
Det gælder ikke kun i Danmark. For kun en måned siden vandt SYRIZA valget i Grækenland (se s. 8-10). Podemos i Spanien håber at blive det største parti i Spanien senere på året (se s. 7).
SYRIZAs seneste aftale med euro-bosserne og EL’s støtte til Thorning/Corydon er en advarsel om, hvad der sker, når man tror på forandring alene ad parlamentarisk vej.
Derfor er det ganske forståeligt, at der denne gang er flere, der ønsker at føre kampagne for ikke at stemme.
Men det afgørende er ikke, hvad man gør den halve time, det typisk tager hvert fjerde år, men hvad man gør ind imellem.
De fleste af dem, der ønsker en mere retfærdig og solidarisk verden, vil, uanset hvad den radikale venstrefløj siger, alligevel stemme. Så hvorfor tage en kamp om den ene dags aktiviteter og gøre det til det vigtige?
Socialistisk Arbejderavis opfordrer til at stemme på Enhedslisten, når valget engang kommer.
Men vi siger klart – som vi gjorde før sidste valg – at det ikke er det, der kommer til at gøre en afgørende forskel. Og det er ikke en diskussion, der bør splitte folk, som reelt ønsker at bygge modstand mod krig, racisme og nedskæringer.
Vi ved bare, at når venstrefløjen får fremgang, så giver det også selvtillid til mange af dem, vi gerne vil inddrage i den kamp.
Har vi et valg?
Vi har et valg, som er langt vigtigere end krydset hvert 4. år.
Valget er: Ønsker vi at se de foregående års udvikling fortsætte uden at forsøge at organisere modstand?
Og ønsker vi at bygge et politisk alternativ, som ikke primært handler om valg, men handler om at organisere sig sammen med andre socialister for at kunne handle i fællesskab?
Hvis du kan svare nej til det første og ja til det andet, så kontakt Internationale Socialister/ISU, så vi kan diskutere, hvad vi kan i fællesskab – ikke kun en gang hvert 4. år.
Se også:
SAA 343: Venstreregeringer: Kan vi stemme os til magten?
SAA 343: Hvad vil Internationale Socialister?
SAA 343: Demonstrér mod racisme 21. marts
SAA 343: Lad ikke racismen splitte os
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed