Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 348 – 2. oktober 2015 – side 2

Løkkes finanslov

Voldsomt angreb på børn og unges liv

Jesper Juul Mikkelsen

Løkke-regeringens finanslov vil spare 8,7 milliarder over 4 år på uddannelse hele vejen rundt: Folkeskole, gymnasier, erhvervsuddannelser, universiteter og forskning.

Demo-skilt: Udannelse uden penge?

Foto: Klaus B. Jensen

Hertil skal lægges, at der over de næste 4 år skal spares 2,4 milliarder kroner på børneområdet. Samlet tegner der sig et billede af et meget voldsomt angreb på børn og unges liv.

Regeringens nye finanslov skal ses i forlængelse af den tidligere regerings folkeskolereform, som har givet børn mindre fritid og forringet lærernes arbejdsforhold.

Oplæring til brutalt arbejdsmarked

Mange kritiserer regeringen for ikke at tænke på fremtiden, når den sparer på uddannelse og børnene. Men regeringen tænker på fremtiden på sin egen kyniske måde.

Med forringelser, nedskæringer og længere skoledage er denne og den tidligere regering ved at oplære den unge generation til et arbejdsmarked, som bliver mere og mere brutalt.

Længere arbejdstid, mindre fritid og mere konkurrence om job, løn og uddannelse. Det er det vi stilles i udsigt. Men enorme sociale konsekvenser til følge.

Modsvar

Derfor er det vigtigt, at vi svarer igen. Det er vigtigt, at vi husker, at der er råd. Vi har aldrig været rigere som samfund. Pengene skal bare tages fra dem, som det er sværest at tage dem fra – nemlig de rige.

Derfor skal vi gå til kamp – ikke med en idé om, at vi kan tale regeringen til fornuft, men med et mål om at vælte den!

Det kræver, at vi organiserer os selv og hinanden til at protestere.

Et godt sted at starte er den demonstration, som en bred vifte af uddannelses- og faglige organisationer har indkaldt til i København den 29. oktober kl. 16 på Københavns Rådhusplads.

Overskriften er “Stop milliardnedskæringer på uddannelse!” – del og spred via Facebook.

En enkelt demonstration er en god start, men det er ikke nok.

Brug mobiliseringen til demonstrationen til at organisere kolleger og medstuderende til at diskutere, hvordan I selv kan organisere flere protester på jeres egen skole og i jeres egne byer.

Se også:
SAA 348: Det mener vi: Ingen kan vinde alene
SAA 348: Politik for Dansk Industri
SAA 348: Regeringen angriber ikke kun flygtninge
SAA 348: Regeringen angriber os alle: Nødvendigt med fælles modstand

Flere artikler fra nr. 348

Flere numre fra 2015

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Juul Mikkelsen

Siden er vist 1703 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside