Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 348 – 29. oktober 2015 (Kun online)

Regeringen angriber os alle

Nødvendigt med fælles modstand

Jørn Andersen

Løkke-regeringen angriber flygtninge og arbejdsløse, elever og studerende. Tusinder af statsansatte tvangsforflyttes. Ulandsbistand og kultur skal beskæres.

Demo-skilt: Udannelse uden penge?

Foto: Klaus B. Jensen

Angrebene er massive. Fx skal det frem til 2019 gøres 300.000 kr. billigere pr. gymnasieklasse at gennemføre gymnasiet.

8,7 milliarder

I alt skal der spares 8,7 milliarder kr. på uddannelsesområdet over de næste fire år.

Det kan kun lade sig gøre ved at fyre lærere, gøre klasserne større og kvaliteten i uddannelserne ringere.

Finansminister Hjort Frederiksens snak om, at man kan ‘effektivisere sig ud af besparelserne’ på den enkelte skole eller institution er et blålys.

Den begrundelse er blevet brugt af nedskærings-regeringer de sidste 15-20 år. Selv hvis den var rigtig de første par år, så kan man naturligvis ikke spare ved at ‘effektivisere’ år efter år.

Dagpenge og kontanthjælp

Regeringen har allerede nedsat ‘integrationsydelsen’ til flygtninge til under 6.000 kr. fra den i forvejen lave kontanthjælp.

Indførelse af et ‘kontanthjælpsloft’ forventes at give en besparelse på 370 millioner kr.

For at få fuld kontanthjælp skal man arbejde mindst 225 timer om året. Mange kan selvfølgelig ikke finde de ca. 6 ugers arbejde, så det er en ren besparelse.

Arbejdsløse på dagpenge skal selv betale 3 ‘karensdage’ om året, hvis de er fuldtids-arbejdsløse.

Understøttelsen for nyuddannede nedsættes fra 14.690 kroner til 12.805 kroner per måned.

Der er råd

De nævnte er kun nogle få af de besparelser, regeringen har gennemført eller vil gennemføre. De kommer oveni besparelser, som i forvejen er gennemført af skiftende regeringer.

Årsagen er ikke, at der mangler penge i samfundet.

De seneste år har ‘spare-regeringerne’ givet milliarder i skattelettelser til de mest velstillede. Virksomheder får nedsat miljøafgifter osv.

Regeringen planlægger at bruge 30 milliarder kr. på nye kampfly – og over 100 milliarder til vedligeholdelse og service.

Mere krigsmateriel til USA’s krige betyder kun mere elendighed og flere flygtninge.

Ulighed og mere politi

Som regeringer i resten af Europa er både den nuværende og foregående regering i gang med at øge uligheden og forringe solidariteten.

Mantraet er: “Tag fra de fattige og giv til de rige.”

Et mere ulige samfund kræver mere politi til at holde underklassen på plads. Så regeringen planlægger at sætte flere hundrede nye betjente til at holde styr på os.

Fælles kamp

Heldigvis har vi de seneste måneder set tusindvis af mennesker i aktion for at hjælpe flygtninge, som regeringen ikke ønsker at røre en finger for, men i stedet angriber.

På mange uddannelsessteder diskuteres i øjeblikket, hvad man kan gøre for at stoppe nedskæringerne. Elever og studerende landet over demonstrerer 29. oktober.

Det er meget naturligt, at man i første omgang fokuserer på ‘sine egne’ nedskæringer. Men det er nødvendigt at se på det store billede.

Ingen kan vinde alene

Når regeringen angriber på så mange forskellige områder samtidigt, så er det ikke nok, at fx studerende, elever og lærere kun er imod besparelser på uddannelsesområdet – selv om det naturligvis er dér, man starter.

Der er ingen af besparelserne, der er ‘særligt uretfærdige’. De er allesammen uretfærdige og en del af den samme politik om at tage fra de fattige og give til de rige.

Hvis forringelserne skal slås tilbage, må elever, studerende og lærere gå sammen med arbejdsløse, flygtninge osv. om at bekæmpe dem i fællesskab.

Vi kan kun vinde, hvis vi ikke slås indbyrdes, om hvor der skal spares – men siger nej til alle angreb i fællesskab.

Nej til at administrere nedskæringerne

Det gælder også på de enkelte skoler og institutioner.

Mange steder lyder argumentet fra ledelsen, at “I er jo de bedste til at vide, hvor der skal spares”.

Hvis man køber det argument, bliver resultatet fx, at fysiklærere slås mod dansklærere, om hvor der skal spares – i stedet for at slås sammen mod alle besparelser.

Elev- og studenterbevægelsen har i en del år brugt sloganet “Vi er fremtiden” mod besparelser på uddannelserne.

Men hvad med nedskæringer i dagpenge for nyuddannede? Eller dagpenge og kontanthjælp for alle andre?

Sig nej til del og hersk-politikken. Vi kan kun vinde ved at slås i fællesskab for en anden politik.

Hvorfor tabte lærerne i 2013?

Blandt fx gymnasielærere diskuteres i øjeblikket, om man kan stoppe nedskæringerne gennem kollektive kampskridt som strejker, demonstrationer osv.

Et af argumenterne imod strejke lyder: “Vi kan ikke vinde den folkelige opinion – det viste lærerkonflikten i 2013.”

Forkert argument

Men argumentet er forkert – på to planer.

For det første, er “den folkelige opinion” ikke den vigtigste faktor i at vinde en faglig kamp. For det andet, var lærerne faktisk i høj grad i stand til at vinde opbakning i store dele af befolkningen.

Magt-propaganda

Når arbejdere siger Nej til en regerings eller arbejdsgivernes angreb, bliver de straks mødt af magthavernes propaganda-maskine.

De bliver kaldt ‘uansvarlige’, ‘usolidariske’, ‘egoistiske’ osv. af medier og politikere.

Andre grupper af arbejdere, der ikke selv har været i konflikt fornylig, køber nogle gange den slags argumenter, fordi de ikke tror, at angrebene rammer dem selv.

Lærerne

Det skete også for lærerne.

Deres modsvar var dels en annoncekampagne, der viste, at regeringens angreb ville betyde ringere undervisning – og ikke mindst at mange tusinde lærere tog diskussionen op med forældre og andre.

Herigennem var lærerne i stand til at vinde betydelige dele af ‘den offentlige opinion’ – især blandt andre offentligt ansatte, som vidste, at de var de næste, der ville blive ramt.

Sympatikonflikt

Det største problem i lærerkonflikten var, at ledelsen i Danmarks Lærerforening (DLF) ikke ønskede at gøre denne sympati til en aktiv støtte gennem en sympatikonflikt.

Formanden for FOA, en anden fagforening for offentligt ansatte, Dennis Kristensen, skrev et ‘arbejdsrets-teknisk’ papir, der argumenterede for, at sympatikonflikt var inden for de faglige spilleregler.

Det var et tydeligt signal, om at FOA var klar til sympatikonflikt, hvis DLF bad om det.

Også mange pædagoger og -medhjælpere ville være villige til at støtte aktivt, hvis DLF bad om det.

Men det gjorde DLF’s ledelse aldrig.

Tværtimod sagde man, at sympati var velkommen, men “kun uden for arbejdstiden”.

Sikkert nederlag

Hermed styrede DLF’s ledelse mod et sikkert nederlag.

Man troede simpelthen ikke på, at det var muligt at vinde over Corydon & Co.

Men i foråret 2013 var det gået op for de fleste, at den socialdemokratiske regering ikke var et håb om stop for nedskæringerne, men tværtimod betød flere af dem.

Lærernes Nej til overenskomsten i 2013 kunne have stoppet regeringen – hvis DLF’s ledelse havde opfordret til sympatikonflikt.

Ud med Løkke og DF

Regeringens angreb er omfattende. Derfor må kravet, om at regeringen skal væltes, være centralt for alle grupper, der protesterer eller går til modstand.

Det er åbenlyst for de fleste, at den flygtninge-solidaritet, der har vist sig de seneste par måneder, også er en protest mod Løkke-DF-regeringen. Også selv om mange, fx Venligboerne, insisterer på at være “upolitiske”.

Alligevel leverede den "upolitiske" flygtninge-solidaritet et politisk pres, der fik Støjberg og DF til at acceptere, at Danmark skulle tage lidt flere flygtninge.

Men efterfølgende er regeringen igen gået i offensiven mod flygtninge – og nu også mod de fleste andre.

Vi får ikke en meget anderledes udlændinge-politik uden at vælte regeringen.

Det samme gælder på velfærds-området. Hvis de aggressive nedskæringer skal stoppes, så går det over regeringens lig.

Løkke og Frederiksen

Betyder det, at en socialdemokratisk regering er “bedre”? De 4 år med Thorning og Corydon vil få de fleste til at svare Nej.

Et helt frisk eksempel er det seneste dagpengeforlig. Her indgik SocDem forlig med regeringen kort efter Dagpengekommissionens rapport – et forlig, der indeholder nye forringelser.

Det er altså ikke nok at kræve en ny regering.

Men en bevægelse, der både kræver regeringens afgang og stiller konkrete fælles krav, vil stå langt stærkere over for den næste socialdemokratiske regering.

Så vil den ny regering vide, at hvis ikke den lytter til kravene fra skoler, arbejdspladser osv., så kan den få samme skæbne.

Artiklen som PDF: A3 | A4

Se også:
SAA 348: Det mener vi: Ingen kan vinde alene
SAA 348: Jeremy Corbyn: Socialisten der blev Labour-leder
SAA 348: Politik for Dansk Industri
SAA 348: Regeringen angriber ikke kun flygtninge
SAA 348: Løkkes finanslov: Voldsomt angreb på børn og unges liv

Flere artikler fra nr. 348

Flere numre fra 2015

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 1821 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside