Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 349 – 12. november 2015 – side 5

Børnemagt imod skolereformen

Marie Jæger

“Tid til fritid”, “Børnemagt imod reformen”, “Kvalitet fremfor kvantitet”, “Stop den nye skolereform!” Det var nogle af budskaberne, da omkring 2000 skoleelever den 3. november pjækkede fra skole for at gå til demonstration mod den nye reform.

Socialistisk Arbejderavis talte med nogle af de demonstrerende elever.

Folkeskoledemo 3. nov. 2015 i Kbh.

Hvorfor er I her i dag?

Lucca, 8. klasse, Hareskov: “Vi er her i dag, fordi vi ikke bryder os om den nye skolereform. Vi er utilfredse med, at vi skal gå i skole lige så lang tid som voksne med fuldtidsarbejde.”

Julie, 8. klasse, Grønnevang: “Politikerne skal også se, at det ikke er tiden, vi går i skole, der gør forskellen for, om vi lærer noget. Det er indholdet af den undervisning, vi får. Det, at lærerne ikke har noget forberedelses-tid, gør ikke noget godt.”

En af Julies klassekammerater supplerede: “Lærerne må ikke længere forberede sig hjemme, så de har ikke længere tid til at forberede undervisningen til os. Det betyder, at der bliver dårligere undervisning til os, men også, at lærerne er meget mere stressede, og der ikke er særlig god stemning i klassen. Folk bliver meget mere trætte og gider ikke lære noget. Når du ikke gider lære noget, kan du ikke lære noget.”

Caroline, 8. klasse, Grønnevang: “De lange skoledage betyder, at vi ikke har noget fritid. Vi har skoledag fra 8-16, og så er vi hjemme en time til at spise lidt mad og lave lektier, og så skal vi videre til sport og kommer sent hjem om aftenen. Så vi har ikke noget fritid.”

Hvad betyder det, at man ikke har noget fritid?

Julie: “Der er rigtig mange, der har droppet deres fritidsinteresse, fordi vi simpelthen ikke har tid, og vi er rigtigt pressede. Man er også hele tiden træt og kan ikke overskue særlig meget. Jeg tror, det skyldes de lange skoledage.”

Josefine, 8. klasse, Maglegård Skolen: “Man bliver meget stresset, og man bliver hurtigt voksen. Man har ikke tid til andet end seriøs skole. Vi kender mange, der er gået ned med stress – både voksne, men også børn pga. for meget pres.”

Folkeskoledemo 3. nov. 2015 i Kbh.

Men er det ikke netop det at lære og have en karriere og et arbejde, som livet handler om?

Caroline: “Det er ligesom om vores fremtid allerede er planlagt; at vi skal gå i skole, og vi skal have de her høje uddannelser med så høje snit, at det nærmest er umuligt. Vi kan ikke selv vælge, fordi de vil have, at vi bare skal stå i båse og følge mainstream. Det er der jo ingen, der kan holde til. Vi får ikke det liv, vi gerne vil have, hvis vi bare gør, hvad de siger.”

“Jeg vil gerne have flere valgmuligheder til selv at vælge, hvad jeg gerne vil, i stedet for alle de forventninger og krav til, hvad jeg skal være for andres skyld.”

Hvorfor demonstrerer I i dag?

Lucca: “Her viser vi, at vi er fælles om det her. Et læserbrev er kun ét brev – her viser vi alle sammen, at vi er utilfredse. Det er fællesskabet, der støtter op om det her.

Jeg tror, at der skal meget til, for at det bliver lavet om, når de har lagt sig så fast på det. Men vi vil gøre vores, for at det bliver lavet om; om det så ikke bliver i vores skoletid, så i hvert fald for de yngre.”

Nanna, 8. klasse, Hareskov: “Hvis alle lægger et massivt pres på regeringen, så kan det jo ikke passe, at der er 179 mennesker, der synes, at tingene skal være på en bestemt måde. Hvis alle lægger et pres på regeringen, så er de jo nødt til at gøre noget ved det.”

Der er rigtig mange, der har demonstreret; gymnasieelever og universitetsstuderende, og der er også nogle lærere, der har strejket. Kan I se, at der er noget fælles?

Viola, 8. klasse, Maglegård: “Ja, vi vil alle sammen det samme, vi har det samme formål.”

Kan I bygge noget sammen, tror I? Kan I lave noget sammen næste gang?

“Ja, det tror jeg sagtens, vi kan.”

Se også:
SAA 349: Uddannelse er mere værd end politi og militær
SAA 349: Regeringen angriber os alle: Nødvendigt med fælles modstand
SAA 349: Det mener vi: Små lysglimt bag de mørke skyer
SAA 349: Integrationsydelsen: Nedskæringer betyder stagnering og fattigdom
SAA 349: Integrationsydelse får kun få i job
SAA 349: Dagpengeforlig: Endnu et angreb
SAA 349: Større risiko for at dø end få job i ressourceforløb
SAA 349: Interview: Kriminalisering af børn?

Flere artikler fra nr. 349

Flere numre fra 2015

Se flere artikler af forfatter:
Marie Jæger

Siden er vist 3069 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside