Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 349 – 12. november 2015 – side 9

EU-afstemningen

Selve retsforbeholdet

Jørn Andersen

Retsforbeholdet blev indført i 1993 – sammen med tre andre forbehold – for at få os til at stemme Ja til den Maastricht-traktat, der var blevet forkastet ved en folkeafstemning året inden.

De tre andre handlede om unionsborgerskab, om fælles EU-valuta (Euro’en) og om fælles forsvarspolitik. De 4 forbehold udgjorde ‘det nationale kompromis’.

Det (samt forhåbninger om minister-taburetter) fik SF, der i 1992 havde anbefalet at stemme Nej, til at anbefale et Ja ved ‘om-afstemningen’ i 1993.

56,7 pct. stemte Ja, 43,3 pct. Nej. Manøvren var lykkedes – men der var ingen minister-taburetter til SF.

22 ud af 32

Siden 1993 er der indført 32 fælles-europæiske ‘retsakter’ (love) på politi- og retsområdet.

Ved folkeafstemningen vil ja-partierne sige ja til de 22, men ikke til de sidste 10 (heriblandt asylpolitik).

Men ikke nok med det: Fremover kan et flertal i folketinget selv bestemme, om man vil tilslutte sig de øvrige 10 – og alle kommende EU-vedtagelser på området.

Det hedder sig ganske vist, at det kræver enighed mellem de 5 ja-partier (V, K, R, S og SF), men det står ikke i selve lovforslaget, kun i bemærkningerne. Og bemærkninger til en lov er ikke juridisk bindende, som et par jurister fornylig påpegede.

Man udsteder altså en blanko-check til det til enhver tid værende flertal i folketinget, hvis man stemmer Ja.

‘Politi-forbeholdet’

Blandt ja-partierne kaldes retsforbeholdet også ‘politi-forbeholdet’.

Det skyldes, at EU’s politisamarbejde, Europol, snart ændrer status fra at være et samarbejde mellem enkelt-stater til at være et overstatsligt organ under EU.

Hvis Danmark stemmer ja til at afskaffe retsforbeholdet på politi-området, vil det givetvis gøre bureaukratiet nemmere for politiet.

Men det vil samtidig gøre det mindre gennemskueligt – og sværere at kontrollere demokratisk.

Et Nej vil ikke forhindre politi-samarbejde i EU-landene. Politiet vil stadig kunne samarbejde om at holde os på plads.

Det kræver bare en anelse mere bureaukrati – og giver mulighed for kritiske politikere til at stille spørgsmål til den ansvarlige minister.

Stem Nej

Vores vigtigste grunde til at stemme Nej handler om, at EU er et organ for den europæiske magtelite. Derfor siger vi: Ikke mere magt til EU.

Men et Ja til at afskaffe retsforbeholdet betyder også konkret mindre demokratisk kontrol. Derfor: Stem Nej den 3. december.

Se også:
SAA 349: EU-afstemningen: Ikke mere magt til EU
SAA 349: EU-afstemningen: Et internationalistisk Nej

Flere artikler fra nr. 349

Flere numre fra 2015

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 1428 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside