Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 351 – 18. april 2016 (Kun online)

Brasilien

Krisen i Arbejderpartiet viser begrænsningerne i venstrefløjens strategi

Dave Sewell

Højrefløjens forsøg på at vælte venstre-regeringer i Sydamerika har rejst vigtige politiske spørgsmål.

Dilma Rousseff risikerer rigsretssag (Foto: Ministério das Relações Exteriores/Flickr)

Dilma Rousseff risikerer rigsretssag.
Foto: Ministério das Relações Exteriores/Flickr.

Brasiliens retsvæsen jagter den tidligere venstrefløjs-præsident Luiz Inácio da Silva med en sag om korruption – og har forhindret ham i at genindtræde i regeringen for at undgå retssagen. Hans efterfølger Dilma Rousseff risikerer rigsretssag.

Op mod tre millioner mennesker demonstrerede mod Brasiliens regering. Arbejderne bærer hovedparten byrden fra landets økonomiske krise, men det er ikke deres fagforeninger, der leder modstanden. Det er højrefløjen og middelklassen.

Brasilien repræsenterer den moderate del af Sydamerikas “lyserøde bølge”. Det samme gør det argentinske centrum-venstre, der mistede regeringsmagten ved valget i november sidste år.

Den mere radikale del gør det ikke meget bedre.

Bolivias præsident Evo Morales har lige tabt en vigtig folkeafstemning. I Venezuela er et højreorienteret flertal i parlamentet ude efter Hugo Chavez’ efterfølger Nicolas Maduro.

I alle disse lande er højrefløjen en alvorlig trussel. Det er de bosser, der har suget blod af arbejdere og bønder, diktatorernes håndlangere, der tilkaldte dødspatruljerne.

Selv om der er forskelle, er der fælles træk ved venstre-regeringernes storhed og fald, der indeholder en lære for venstrefløjen.

Indtil fornylig holdt høje oliepriser og Kinas efterspørgsel efter råvarer gang i et økonomisk opsving over det meste af kontinentet.

Dette skabte et rum for venstre-regeringer til, at de både kunne hjælpe de fattige med sociale programmer og samtidig holde bosserne i ro.

Den relative tilbagegang for USA’s magt og USA’s fokus på Krigen Mod Terror begrænsede USA’s evne til at knuse oppositionen, selv om Hillary Clintons udenrigsministerium stadig støttede kuppet i Honduras 2009.

Nu er oliepriserne faldet drastisk og den kinesiske vækst er aftagende. Brasilien er i dyb recession. Argentina og Venezuela står over for galopperende inflation.

Massebevægelser svækket

Disse økonomiske kriser udstiller en politisk svaghed. De massebevægelser, der engang stod op mod højrefløjen, er blevet svagere, og venstrefløjen i dag kan ikke længere tilkalde hjælp fra dem.

I 2002 og 2003 overlevede Chavez kun et kup og bossernes strejke ved at mobilisere arbejdere og fattige. Men i 2008 oprettede han det topstyrede masseparti, Venezuelas Forenede Socialistiske Parti, for at bringe bevægelsen under sin kontrol.

Chavez’ bureaukratiske apparat forsøgte at opbygge alliancer ind i den herskende klasse og holdt låg over uafhængige initiativer fra arbejderklassen.
Morales vendte sig mod tilhængere blandt fattige og de oprindelige folk, der havde forsvaret ham, for at undertrykke protester, der forsvarede regnskoven mod en ny vej.

I Brasilien har der været nogle imponerende strejker og protester mod Rousseff og hendes Arbejderparti. Men arbejderne dér står over for et pres for at støtte Arbejderpartiet for at holde højrefløjen ude.

Socialister får ofte at vide, at de skal holde sig tilbage med kritik af progressive politikere. Aktivister mod nedskæringer i Labour-kommuner oplever dette i dag.

De er måske ikke perfekte, lyder argumentet, men de er bedre end højrefløjen.

Vi skal bekæmpe højrefløjen, og det er nødvendigt med alliancer for at gøre det. Men problemet er, at en “venstre”-regerings manøvrer ikke vil forhindre højrefløjen i at komme tilbage og fjerne de gevinster, vi måtte have vundet.

Regeringstilhængere og fagforeningsfolk i Brasilien har holdt deres egne demonstrationer mod alle forsøg på et “kup”. Men for at vinde er det nødvendigt at give arbejderne mere at kæmpe for end at holde et parti ved magten, som ikke længere kan levere varen.

Oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2497, 30. marts 2016.

Se også:
SAA 352: Brasiliens nye højre-regering møder modstand i gaderne
SAA 351: Brasilien: Arbejderne må mobilisere efter rigsretssag mod Rousseff

Flere artikler fra nr. 351

Flere numre fra 2016

Se flere artikler om emnet:
Sydamerika

Se flere artikler af forfatter:
Dave Sewell

Siden er vist 1774 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside