Socialistisk Arbejderavis
Nr. 352 – 1. maj 2016 – side 5
Alternativt topmøde i Velfærdsalliancen
“Vi er nødt til at gøre noget sammen”
Jens Andersen
Den 5. april holdt Velfærdssalliancen alternativt kommunalt topmøde i Odense, for at planlægge modstanden mod omprioriteringsbidraget. 90 deltog for at planlægge den nationale aktionsdag 12. maj og videre aktiviteter.
Jens Andersen fra Socialistisk Arbejderavis har talt med nogle af deltagerne.
Ulla Gram, Silkeborg-Skanderborg FOA
Jeg er her i dag, fordi jeg er ved at starte noget i mit område sammen med nogle andre. Forringelser på velfærden er noget, vi er nødt til at gøre noget ved sammen. Jeg har savnet sådan et initiativ i mange år.
I Silkeborg vil vi bl.a. lave en avis om, hvad omprioriteringsbidraget kommer til at betyde. Vores avis skal fortælle, hvad vores medlemmer oplever i hverdagen på deres arbejdsplads. Og vi laver en protest 12. maj.
I Skanderborg er der manifestation 12. maj – det er første gang alle LO og FTF organisationer er gået sammen om at lave noget.
I dag håber jeg at få gode ideer og en fælles koordinering på landsplan, for 12. maj er ikke nok. Det er også vigtigt at vi arbejder sammen bagefter.
Jeg håber dette oprør bliver ved, indtil vi har fået flere penge til fælles velfærd i Danmark.
Lotte Hansen, FOLA (Forældrenes Landsforening)
Jeg er her i dag, fordi omprioriteringsbidraget vil gå ud over vores børn. Dette område har ikke brug for flere nedskæringer, det er i knæ. Vi vil hellere tale om kvalitet og visioner end nedskæringer.
FOLA deltager for at opfordre forældrene i de 98 kommuner til at gøre noget, og jeg håber vi får skabt et bredt samarbejde med forskellige udtryk 12. maj.
Kirsten Andersen, afdelingsformand i FOA Århus
Jeg er her idag, fordi det er vigtigt, at vi samler os på tværs af faglige organisationer og grupper af borgere for at diskutere, hvad der sker med vores velfærdssamfund.
Fremover håber jeg, mange flere får mod på at være en del af dette initiativ med lokale dagsordener på tværs af politiske partier, brugerorganisationer og fagorganisationer. At vi samler os om at passe på velfærden i Danmark.
Se også:
SAA 352: Velfærdsalliancen: “Vi skal bygge modstand lokalt”
SAA 352: Alle på gaden 12. maj – og hvad så bagefter?
SAA 352: Det mener vi: Vi har brug for et andet system
SAA 352: Byg op til den kommende modstand
SAA 352: Hvorfor er der så få strejker?
SAA 352: Bliv organiseret socialist
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe