Socialistisk Arbejderavis
Nr. 352 – 1. maj 2016 – side 8
Byg op til den kommende modstand
Jørn Andersen
Ingen kan vide hvornår, men før eller senere vil vi også se øget modstand i Danmark.
1995: Sygeplejerskerne forlader forhandlingsfællesskabet og strejker
Selv om strejketallene i flere år har været meget lave, så fortæller historien os, at arbejderklassen igen vil begynde at slås.
1970’erne og i dag
Hvordan, det vil ske, vil på mange måder være forskellig fra den modstand, der skabte en ny venstrefløj i 1970’erne.
Modstanden i 1970’erne byggede især på den lokale styrke, der var blevet opbygget i årene inden krisen – især blandt privatansatte metalarbejdere, typografer, bryggeriarbejdere osv. Offentligt ansatte kom først på banen i større antal som en følge af disse års modstand.
I modstanden de sidste 10-20 år har offentligt ansatte spillet den centrale rolle. Og i påskestrejkerne 1985 var det netop kombinationen af offentligt og privat ansatte sammen, der gjorde strejkerne store og magtfulde.
Ligeledes er det i dag svært at pege på bestemte brancher, der har en særlig “sektionel” styrke.
Sektionel og fælles kamp
En kommende modstand kan derfor enten starte fra stigende lokal modstand i en eller flere sektorer – som fx Velfærdsprotesterne i 2006-7. Eller mere sandsynligt: Omkring et fælles spørgsmål – som fx Velfærdsinitiativets demonstrationer 12. maj.
Der er ikke noget “dårligt” i hverken den ene eller den anden måde at starte på. Men det giver forskellige udfordringer.
En sektionel kamp vil oftest være nødt til at søge solidaritet fra andre grupper bare for at vinde. At lærerne ikke gjorde det i 2013 bør være en advarsel til alle!
Tilsvarende må en modstand, der starter med fælles demonstrationer, nødvendigvis gå efter at opbygge styrke på den enkelte arbejdsplads, hvis den skal presse politikere og arbejdsgivere i defensiven.
Med og mod fagtoppen
Enhver form for modstand støder meget hurtigt på spørgsmålet: “Hvordan forholder vi os til de faglige ledere?”
Mange af de største protester er startet med, at fagtoppen har indkaldt til en kortvarig, symbolsk protest (som i 2006-7) eller strejke (som i 1985). Men fagtoppen har også ofte været dem, der lukkede protester ned.
Et godt udgangspunkt er at være med fagtoppen, når den kalder ud til demonstrationer eller strejker, men samtidig bygge en styrke fra neden, der kan tage over, når fagtoppen siger stop.
Socialist på arbejdspladsen
At være socialist på en arbejdsplads i dag er både nemt og svært. Mange kolleger vil være enige, når man kritiserer arbejdsforholdene, regeringen, Panama-afsløringerne – og fagtoppens passivitet.
Den svære del starter, når man begynder at snakke om, hvad man kan gøre ved det. Men det er en nødvendig diskussion.
Diskussionen behøver ikke starte med, hvad man kan gøre på sin egen arbejdsplads.
Den kan fx starte med, at man spørger, hvem der vil være med til at støtte flygtninge? Eller støtte en underskriftsindsamling mod et eller andet åbenlyst urimeligt. Eller støtte andre, der slås.
Især solidaritet med andre, der slås, er vigtigt, så snart vi begynder at se en smule mere modstand.
Brug fx Socialistisk Arbejderavis til at starte diskussionerne.
Formålet med at rejse disse diskussioner er dobbelt: Det handler om at skabe en kollektiv bevidsthed om, at man kan gøre noget mod bosser og magthavere. Og så handler det om at skabe en venstrefløj på arbejdspladsen.
Begge dele kan blive guld værd, når tingene igen begynder at rykke – eller man selv skal forsvare sig mod bossens krav om højere tempo, fyringer eller andet.
Se også:
SAA 352: Socialisme for begyndere: Massestrejken
SAA 352: Tema om arbejderklassen
SAA 352: Hvorfor er der så få strejker?
SAA 352: Hvorfor har vi brug for en fagforening?
SAA 352: Interview: “Så længe folk ikke snakkede sammen var der ingen der turde stille sig op over for chefen”
SAA 352: Hvem er arbejderklassen?
SAA 352: Hvorfor er arbejderklassen vigtig?
SAA 352: Arbejderklassens internationale kampplads
SAA 352: Forskellig baggrund – fælles fremtid: Arbejderklassen er multikulturel
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed