Socialistisk Arbejderavis
Nr. 352 – 1. maj 2016 – side 7
Hvem er arbejderklassen?
Jens Andersen
Begrebet ‘arbejderklasse’ betyder forskellige ting, alt efter hvilken klasseteori man bruger.
Lars Olsen, som nok er den mest fremtrædende klasseanalytiker i Danmark, bruger Bourdieus teori. Den går ud på at analysere klassesammensætningen ud fra hvor meget økonomisk, social og kulturel kapital, forskellige mennesker har.
Teorien er god til at beskrive ulighed, men viser ingen vej til grundlæggende forandring.
Kan skabe forandring
Hvis man vil afskaffe klassesamfundet, er det bedre at bruge Marx’ teori. Marx beskriver ikke klassetilhørsforhold ud fra hvor meget kapital man har, men ud fra hvilken rolle, man udfylder i samfundet.
Arbejderklassens rolle er at skabe profit til kapitalisten, via sin arbejdskraft. Det sker ved, at arbejderen skaber mere værdi, mens hun er på arbejde, end hun får i løn.
Arbejderklassen har altså en enorm magt, da den kan fjerne hele grundlaget for kapitalismen, bare ved at nedlægge arbejdet.
Ikke selvbevidst
Arbejderklassen er ikke nødvendigvis bevidst om, at den er en selvstændig klasse med egne interesser, som står i modstrid til kapitalisternes interesser.
Med det, man kan kalde en dobbelt bevidsthed, er vi alle påvirket af de ideer, vi får fra medier og politikere, og på den anden side af de ideer, vi får fra vores hverdag.
Eksempelvis siger politikere ofte, at den største trussel mod velfærdssamfundet er islam. Men når politikerne skærer i velfærden og fyrer folk, vil mange i arbejderklassen opleve, at vi har fælles interesser, uanset religion og hvad vi ellers har af baggrund.
Jo mindre vi er splittet af racisme og fremmedhad, jo bedre kan vi kæmpe sammen for et bedre samfund.
Industriarbejde i Danmark
Et synspunkt, man nogle gange møder, er, at arbejderklassen er blevet svækket, fordi der er færre store industriarbejdspladser end tidligere.
Udover at arbejderklassen er langt bredere end lige de industriansatte, så er udviklingen faktisk i retning af større, ikke mindre, arbejdspladser.
Ifølge Danmarks Statistik er industriarbejdspladserne i Danmark blevet lidt færre over de sidste 15 år, men samtidig er produktionen øget. Både på grund af flere ansættelser, og på grund af mere effektive produktionsmåder.
Begge ting gør de ansatte stærkere, idet en arbejder, der producerer mere, også har større effekt, hvis hun nedlægger arbejdet. Større arbejdspladser har også traditionelt haft mere selvtillid til at slås for bedre vilkår end små.
Offentligt ansatte
Et andet synspunkt, man nogle gange hører, er, at offentligt ansatte ikke er en del af arbejderklassen.
Men offentligt ansatte skaber stadig merværdi gennem deres arbejde. Og de presses stadig af arbejdsgiveren til at arbejde hurtigere, længere og billigere.
Der er altså lige så meget klassekamp i den offentlige sektor, som i den private.En strejke i den offentlige sektor vil ofte ramme arbejdsgiveren anderledes end i den private sektor, men interessefællesskabet mellem offentligt og privat ansatte er åbenlyst.
Se også:
SAA 352: Tema om arbejderklassen
SAA 352: Hvorfor er arbejderklassen vigtig?
SAA 352: Hvorfor er der så få strejker?
SAA 352: Byg op til den kommende modstand
SAA 352: Hvorfor har vi brug for en fagforening?
SAA 352: Interview: “Så længe folk ikke snakkede sammen var der ingen der turde stille sig op over for chefen”
SAA 352: Arbejderklassens internationale kampplads
SAA 352: Forskellig baggrund – fælles fremtid: Arbejderklassen er multikulturel
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed