Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 352 – 1. maj 2016 – side 10

Forskellig baggrund – fælles fremtid

Arbejderklassen er multikulturel

Lene Junker

Jeg havde mit første rigtige job i november 1972 på Odense Marcipan. Min første rigtige kollega var en lille gæv tyrkisk kvinde. Få år senere fik jeg tyrkiske, jugoslaviske og pakistanske kolleger på Lindøværftet.

Efterkrigstidens økonomiske boom krævede mere arbejdskraft end den, som var til rådighed i Danmark. Så virksomhederne importerede arbejdskraft fra udlandet. I daglig tale blev de nye arbejdere kaldt for fremmedarbejdere. Officielt blev de omtalt som gæstearbejdere.

De kom fra Pakistan, Tyrkiet og Jugoslavien. Det var mest unge stærke mænd, men især fra Jugoslavien kom mange kvinder. De tog det dårligste, tungeste og mest beskidte arbejde i metalindustrien, fødevareindustrien og tekstilindustrien.

Politikerne tænkte dem som gæstearbejdere, der rejste hjem igen. Men de fleste blev og mange fik deres familie hertil. I dag er tyrkerne den største gruppe af etniske minoriteter i Danmark. Pakistanere og jugoslaver udgør også en ret stor gruppe.

Flygtet

Mange etniske minoriteter er kommet til Danmark, fordi de er flygtet fra krig og undertrykkelse. Det gælder jøderne, som flygtede fra Rusland i 1800 tallet pga. pogromerne.

Det gælder ungarerne, som i 1956 gjorde oprør mod det statskapitalistiske regime. I 1970’erne kom der flygtninge fra Latinamerika – især fra Chile. Fra midten af 1970’erne kom de vietnamesiske bådflygtninge.

Palæstinenserne var blevet fordrevet allerede i 1940’erne. De var flygtet til lejre i Jordan og Libanon, men blev tvunget videre. Da præstestyret tog magten i Iran i 1980, og Irak indledte en lang krig med Iran, måtte mange iranere og irakere flygte.

Besættelser og borgerkrig har hærget Afghanistan i over 30 år. Det har fået mange afghanere til at flygte. Fra Somalia er mange flygtet fra permanent borgerkrig siden 1991. Jugoslaviens opløsning, borgerkrig og etnisk udrensning i 1990’erne fik mange, især bosniere, til at flygte.

Siden 2014 er det syriske flygtninge, der er kommet til Europa.

Presser lønnen

Siden maj 2009 har alle arbejdere i EU har ret til at søge arbejde i Danmark uden at have en arbejdstilladelse. Polakker er i dag den næststørste gruppe af udenlandske arbejdere.

Det har arbejdsgiverne brugt til at presse løn- og arbejdsvilkår voldsomt. Og desværre har de faglige organisationer sjældent evnet at inkludere migrantarbejderne i fagforeningerne og modstå arbejdsgivernes angreb.Stort set samme regler gælder for nordmænd og islændinge, da Norge og Island er en del af EØS (Europæisk Økonomisk Samarbejde).

I Danmark bor der også en del grønlændere og færinger fra de tidligere danske kolonier. Det såkaldte “rigsfællesskab” giver grønlændere og færinger ret til at bo og arbejde i Danmark.

Der er i alt 200 forskellige nationaliteter i Danmark. Etniske danskere udgør 89 pct., mens de etniske minoriteter tilsammen udgør 11 pct. af befolkningen.

Aktive og kæmpende fagforeninger

Langt de fleste fra de etniske minoriteter tilhører arbejderklassen, fordi deres livsgrundlag er at sælge deres arbejdskraft eller prøve på at komme til at gøre det.

Arbejderklassen i Danmark har forskellige baggrunde og forudsætninger, men samtidig interesse i at skabe en fælles social retfærdig fremtid.

Den vigtigste enkeltfaktor for, at det kan lykkes, er aktive og kæmpende fagforeninger med et globalt udsyn. Fagforeningerne er til for at modvirke splittelse og konkurrence arbejderne imellem.

Derfor er det en vigtig opgave at organisere arbejdere fra Polen, Syrien osv. og gøre dem til en aktiv del af den fælles kamp for bedre vilkår på arbejdspladsen og i samfundet som helhed.

Se også:
SAA 352: Tema om arbejderklassen
SAA 352: Arbejderklassens internationale kampplads
SAA 352: Hvorfor er arbejderklassen vigtig?
SAA 352: Hvem er arbejderklassen?
SAA 352: Hvorfor er der så få strejker?
SAA 352: Byg op til den kommende modstand
SAA 352: Hvorfor har vi brug for en fagforening?
SAA 352: Interview: “Så længe folk ikke snakkede sammen var der ingen der turde stille sig op over for chefen”

Flere artikler fra nr. 352

Flere numre fra 2016

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 1520 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside