Socialistisk Arbejderavis
Nr. 352 – 1. maj 2016 – side 9
Hvorfor har vi brug for en fagforening?
Asbjørn Fleng Daniel + Christine Kyndi
Fagforeningerne kan kritiseres på utallige leder og kanter, for ikke reelt at fungere som spydspids i kampen mod nedskæringer og forringelser. Men selvom fagbevægelsen i øjeblikket er sløv, kan den igen slibes og spydspidsen kan igen bruges til at spidde.
Med visse undtagelser har fagtoppen igennem længere tid set passivt til (i visse tilfælde endda støttet op omkring) nedskæringspolitikken og angreb på arbejdsforhold. De fagbosser der sidder og forhandler overenskomst har arbejdsvilkår som er meget anderledes end deres medlemmers. Og de har langt højere lønninger end dem de forsvarer.
Alligevel er faglig organisering et vigtigt spørgsmål for socialister.
Fordi fagforeningerne – trods en passiv fagtop – er den ramme, man kan mødes inden for, for at slås for at sikre en vis standard for løn- og arbejdsforhold. Fagforeningerne er vores kollektive værn mod arbejdsgivernes profitjagt.
Faglig organisering sikrer rettigheder
Den faglige organisering har historisk sikret arbejderne bedre forhold. Da de første fagforeninger for mere end 100 år siden blev dannet, kunne arbejderne ved at stå sammen få styrken til at gøre op med arbejdsgivernes urimeligheder.
I Danmark er der stadig mange arbejdspladser uden faglig organisering – det betyder markant lavere løn og dårligere arbejdsforhold. Og de seneste år har vi set arbejdere kæmpe for at få overenskomst på deres arbejdsplads.
Rettigheder under angreb
Arbejdskampene har betydet bedre løn og arbejdsforhold. Alle disse sejre går imod arbejdsgivernes profit-interesser, og er kun vundet gennem kampe på arbejdspladserne.
Fagbureaukratiet er det enorme apparat der er opstået til at administrere de tilkæmpede rettigheder, og forhandle nye overenskomster med arbejdsgiverne. Men det er ikke fra de mange forhandlere at styrken til at tvinge arbejdsgiverne til at give indrømmelser kommer. Den kommer fra arbejderklassens egne kampe.
Derfor har fagbureaukratiet heller ikke styrken til at forhindre arbejdsgivernes angreb på vores tilkæmpede rettigheder. Dét kræver en aktiv fagbevægelse på arbejdspladserne – altså at de mange, dig og dine kollegaer, bliver involveret.
For en aktiv fagbevægelse
Når politikere, mestre, chefer, osv. angriber de forhold som vi arbejder under, må vi stå sammen på vores arbejdsplads – som enkeltpersoner kan vi ikke gøre en forskel.
Derfor er faglig organisering på arbejdspladsen vigtigt for socialister. Vi ønsker at organisere os med vores kollegaer så vi kan stå samlet når vi står over for angreb.
For som en samlet enhed, står vi langt stærkere, når vi skal kæmpe mod forringelser, eller når systemet skal væltes!
Se også:
SAA 352: Tema om arbejderklassen
SAA 352: Interview: “Så længe folk ikke snakkede sammen var der ingen der turde stille sig op over for chefen”
SAA 352: Arbejderklassens internationale kampplads
SAA 352: Forskellig baggrund – fælles fremtid: Arbejderklassen er multikulturel
SAA 352: Hvem er arbejderklassen?
SAA 352: Hvorfor er arbejderklassen vigtig?
SAA 352: Hvorfor er der så få strejker?
SAA 352: Byg op til den kommende modstand
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe