Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 354 – 1. oktober 2016 – side 8

Gymnasiereform

Symbolpolitik, karakterræs og fortsatte nedskæringer

Alexander Lassithiotakis

Den 3. juni blev der efter 52 dages forhandlinger indgået et bredt forlig (kun Enhedslisten og Alternativet var ikke med) i folketinget om en ny gymnasiereform.

Uddannelses-demo

Indholdet er et kompromis med forskellige ændringer, og specielt karakterkravet på 5 i gennemsnit fra folkeskolen har fyldt i debatten.

Reformen betyder en række forskellige mindre og større ændringer for de gymnasiale uddannelser. Ambitionen fra forligspartierne har åbenlyst været at få færre til at vælge STX.

Derudover bliver der slået på, at gymnasiet skal løftes fagligt for de dygtige – frem for at uddanne unge, der “har svage faglige forudsætninger for at gennemføre” gymnasiet, som det hedder i indledningen til den vedtagne lovtekst.

Således kræves der nu et karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve på 5 for STX og 4 for HF. Man kan diskutere, om der mest er tale om symbolpolitik, der skal fremstille politikerne som forkæmpere for fagligheden.

Resultatet levner stadig mulighed for at optage elever med mindre i gennemsnit ved en helhedsvurdering efter en optagelsesprøve på gymnasierne. Det er også praksis i dag, hvor uddannelsesvejlederne på folkeskolerne bruger et snit på 4 som et uformelt krav i forhold til at vurdere, om unge er egnede til gymnasiet eller ej.

Karakterræs

Flere uddannelsesforskere peger på, at det øgede karakterfokus vil resultere i øget karakterræs og præstationsfokus i folkeskolen.

Hertil øget social udskillelse, psykiske problemer til følge og en generel tilgang til undervisning i folkeskolen, hvor der lægges mindre vægt på det sociale og almendannende.

Forligspartierne håber, at karakterkravet vil få flere elever til at ‘tage sig sammen fagligt’ og folkeskolelærerne til at undervise på et højere fagligt niveau.

Dette forudsætter en tro på, at karakterkrav nogensinde har formået at motivere andre end dem, der i forvejen klarer sig godt. Og at lærerne har glemt, at skole gerne skulle gøre deres elever fagligt dygtige og derfor pludselig kan flytte elever mere ved at sige, at de skal være bedre for at komme på gymnasiet.

Som socialist må man undre sig over, hvordan det er lykkedes de borgerlige under overskriften ‘Mere faglighed’ at vinde opbakning henover den politiske midte til en så grundlæggende konservativ uddannelsespolitik.

Og sikkert kan vi sige, at forslaget har en social slagside i form af at afskære elever med forældre med kortere uddannelser fra at bevæge sig fra folkeskolen til gymnasiale uddannelser.

Ændringer i indhold – på godt og ondt

Ud over karakterkravene rummer reformen en række indholdsændringer.

Bl.a. forkortes grundforløbene på alle ungdomsuddannelserne. Der lægges øget vægt på tværfaglig toning af færre studieretninger.

Det bliver sværere at vælge begyndersprog (i et forsøg på at opkvalificere fortsættersprog som tysk). Sprogfag, som ikke bliver undervist i i folkeskolen, får det svært.

Disse ændringer tenderer i retning af en mindre mangfoldighed af muligheder på ungdomsuddannelser side om side med endnu et ryk i retning af mindre ‘tænketid’ og tidligere specialisering i en bestemt retning.

Nogle ændringer er entydigt problematiske, men det er langt fra alle. Implementeringen må vise, hvordan konsekvenserne præcist bliver på de enkelte ungdomsuddannelser.

Det brede forlig har sikret, at almendannelsen fortsat har en større plads i gymnasiet end de borgerlige i første omgang ville have, da det almendannende skulle afskaffes til fordel for mere praktiske og profitomsættelige færdigheder.

Nedskæringer, fyringer og forringelser

Elefanten i rummet, som politikerne ikke snakker om, er at ændringerne finder sted i en ramme af nedskæringer, som er planlagt til at fortsætte frem til 2020.

Her skal der spares 2 pct. om året på alle uddannelser og yderligere 3,7 pct. på STX.

Dette har ifølge tal fra Gymnasieskolernes Lærerforening betydet, at der allerede efter 2016 er en nedgang på omkring 1000 lærere eller ca. 7 pct. (!) færre lærere til at undervise stort set samme antal elever i skoleåret 2016-17.

Denne udvikling vil desværre kun blive endnu værre de næste år. Lærernes overenskomst fra 2013 fjernede grænserne for hvor mange timer og opgaver, der kan pålægges den enkelte lærer.

Desuden er der ikke sat nogen ekstra midler af til at implementere reformen, så alt i alt klinger ambitionen om større faglighed lidt hult på lærerværelserne rundt omkring: Færre lærere skal arbejde mere, hvis de ikke ryger i de næste fyringsrunder.

Endvidere er ambitionen om at få flere unge til at vælge noget andet end STX kun udmøntet i et forsøg på at skubbe unge med fagligt svage forudsætninger væk ved hjælp af karakterer og besparelser på STX – fremfor at lave tiltag eller afsætte ressourcer, der kunne få de andre muligheder til at virke tiltrækkende for de unge.

Resultatet bliver en fortsat social skævvridning af de selvejende gymnasier, men næppe yderligere muligheder for de unge, der ikke har fået akademiske kompetencer hjemmefra.

Se også:
SAA 354: 3,3 mia. fra de studerende
SAA 354: En studerendes budget efter 2025
SAA 354: Det mener vi: De borgerliges angreb kan stoppes
SAA 354: Hvad betyder #tyve25?

Flere artikler fra nr. 354

Flere numre fra 2016

Se flere artikler af forfatter:
Alexander Lassithiotakis

Siden er vist 894 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside