Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 358 – 17. marts 2017 – side 10

USA

Magtkamp hos Demokraterne

Jens Andersen

Uenighed om retningen inden for Det Demokratiske Parti i USA har ført til, at Den Demokratiske Nationalkomité for første gang har fået en næstformand.

I slutningen af februar var der kampvalg til formandsposten i Den Demokratiske Nationalkomité, hvor resultatet for første gang i 30 år ikke var åbenlyst forud for stemmeafgivelsen.

Valget er blevet set som et valg om partiets kurs. På den ene side stod Tom Perez, som repræsenterer den hidtidige linje hos Demokraterne. Han blev støttet af Obama og det Demokratiske etablissement.

På den anden side stod den venstreorienterede Keith Ellison, som blev støttet af dem, som havde bakket op om Bernie Sanders’ kampagne.

Perez vandt formandsposten, men hans udnævnelse af Ellison som næstformand må ses som et udtryk for oppositionens styrke, og at partitoppen ikke ønsker, at partiet skal splittes.

Oppositionen står nu over for et valg om, hvorvidt den vil følge formanden og den linje, som de tabte præsidentvalget på, eller bryde med Det Demokratiske Parti og lave et selvstændigt venstreorienteret parti.

Trumps valgsejr – set som en modvilje mod den politiske elite – samt protestbevægelsen imod ham og Black Lives Matter-bevægelsen viser, at der er brug for en stemme, som kan give solidariske svar på arbejderklassens problemer.

Se også:
SAA 358: Trump lider tilbageslag for sit andet muslimforbud
SAA 358: USA: Modstand mod Trump
SAA 358: USA: Kamp blandt amerikanske magthavere

Flere artikler fra nr. 358

Flere numre fra 2017

Se flere artikler om emnet:
USA internt efter 1990

Se flere artikler af forfatter:
Jens Andersen

Siden er vist 1326 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside