Socialistisk Arbejderavis
Nr. 359 – 1. maj 2017 – side 7
Religion – en privatsag?
Charlie Lywood
Når folk siger, at “religion skal ud af det offentlige rum,” lyder det måske tilforladeligt. Hvem ønsker religion proppet ned i halsen på hvert gadehjørne?
Men ført ud i livet kan det have meget alvorlige konsekvenser for dem, man mener bringer religion ind i det offentlige rum – især i en tid, hvor retten til at ytre og organisere sig er under angreb.
Kirke og stat hånd i hånd
Kravet om “religion ud af det offentlige rum” er beslægtet med “religion er en privatsag”.
Det bør det også være – over for staten. Men det er det ikke i dag. Der står kristne kirker på hvert gadehjørne, som larmer løs med bimlende klokker ved enhver given lejlighed. Skolerne indretter deres undervisning efter konfirmationen. Og der er et fag i folkeskolen, som hedder “kristendom”.
Kirkeskat opkræves hos alle skatteborgere, som – med mindre man aktivt melder sig ud – er medlemmer af den kristne “folkekirke”. Registrering af fødsel og dødsfald er også den kristne kirkes ansvar.
Den kristne kirke og den danske stat går hånd i hånd og har gjort det i flere hundrede år. Korsets tegn bruges overalt i samfundet og ikke mindst i folks personlige smykker eller tøjstil.
Adskil stat og kirke
Den kristne religion er stort set overalt “i det (officielle) offentlige rum”. Det er der ingen, der protesterer mod.
Hvis kravet, om at “religion skal ud af det offentlige rum”, skal have mening, vil det for det første sige, at staten og den kristne kirke skal adskilles. Den del af ligningen støtter socialister.
Men dermed er diskussionen ikke slut, da det kun er i forhold til Islam, at kravet rejses.
Og det, der menes her, er ikke blot, at der aldrig skulle være bygget moskeer. Det er også, at selve det at klæde sig og bære genstande på en måde, som har betydning for ens muslimske identitet, ligeledes skal forbydes “i det offentlige rum”.
Senest vil Liberal Alliances medlemmer af Region Syddanmark have, at hvis man arbejder i sundhedssektoren, skal man ikke kunne gå med religiøse symboler. Specielt peger de på de muslimske tørklæder.
Men her går man ind og rører ved den enkeltes ret til at gå klædt, som de ønsker det. Selv om andre ikke kan lide, hvad det symboliserer.
Forsvar religiøses ret
Socialister vender sig mod ethvert angreb på folks ret til at tro, hvad de vil, og også vise det. Det er et totalitært træk at ville forbyde folk at udøve deres tro. Religion er for socialister netop en “privatsag” – en ret, man skal værne om.
Men man skal også have lov til at organisere sig med andre omkring ens religion – bygge bygninger, dele pamfletter ud, holde taler, gå i optog og gøre alle de demokratiske ting, som hører til religionsfriheden.
Selv om socialister ikke mener, at religion er en vej til at ændre samfundet til det bedre, så står vi side om side med religiøse mennesker, når de forsvarer deres ret til både at tro – og udøve deres tro – som de ønsker.
Se også:
SAA 359: Landsdækkende anti-racistisk møde
SAA 359: Solidariteten fra neden kontra racismen fra oven
SAA 359: Aktioner for en menneskelig flygtninge- og asylpolitik
SAA 359: Interview: Alternative für Deutschland og kampen mod racisme i Tyskland
SAA 359: Köln: Over 20.000 demonstrerede mod AfD kongres
SAA 359: Det mener vi: Frø er sået
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed