Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 362 – 17. november 2017 – side 14

Den russiske revolution 100 år

Brød, jord og fred

Lene Junker

Kravene “Brød, jord og fred” var medvirkende til, at de russiske revolutionære sikrede sig opbakningen fra masserne i det russiske samfund, og at de i sovjetterne vandt et flertal for at gribe magten i samfundet.

General Kornilovs hær overgiver sig

General Kornilovs hær overgiver sig.

Det var de kvindelige arbejdere i Petrograd, som startede Den Russiske Revolution i februar 1917. På Kvindernes Internationale Kampdag gik de i strejke og krævede brød i butikkerne.

Rusland deltog i Første Verdenskrig for at forsvare sit imperium og næsten alle ressourcer gik til militæret. Arbejderne i byerne blev presset til at arbejde hårdere og de sultede.

Fra protest til revolution

Kvindernes strejke bredte sig til hele arbejderklassen og blev snart et samlet oprør mod zarstyret. Soldaterne nægtede at skyde på arbejderne i gaden. De var i forvejen stærkt utilfredse med at være kanonføde i zarens imperialistiske krig. Langt de fleste soldater var fattige bønder, som levede under godsejernes barske herredømme. De ønskede inderligt at få deres egen jord.

Zarstyret faldt sammen med et brag, da ingen ville forsvare det. Det blev starten på en revolutionær proces, som involverede millioner af arbejdere, bønder og soldater i kampen for at bestemme deres egen fremtid. Her kom sovjetterne (råd bestående af almindelige arbejdere, bønder og soldater) til at spille en afgørende og vigtig rolle. Bevægelserne bag kravene Første verdenskrig slæbte sig afsted på tredje år og kom igen vegne. Krigstrætheden i befolkningen var enorm.

Men den provisoriske regering, som efterfulgte zarstyret, var fast besluttet på at fortsætte krigen, selvom Rusland havde lidt store tab. For at regeringen kunne få krigslån fra de allierede stormagter, England og Frankrig, skulle den indlede en militær offensiv ved fronterne. Krigen fortsatte altså med at kræve store ofre for både soldater og civilbefolkningen, og mange soldater deserterede.

På papiret var alle enige om jordreformerne, som skulle fordele noget af godsejernes jord til de fattige bønder. Men beslutningen, om at iværksætte dem, blev udsat gentagne gange. Derfor gjorde bønderne mange steder oprør mod godsejerne og tog jorden selv.

De helt enkle krav om jord, brød og fred var både hinandens forudsætninger og samtidig krav, som samlede det store flertal af russiske bønder, arbejdere og soldater.

De politiske partier Men det var også krav, som hverken de russiske godsejere, arbejdsgivere og generaler ville indfri. Deres interesser blev varetaget af Kadetpartiet. I regeringen sad også bøndernes parti, De Socialrevolutionære, og det ene arbejderparti, Mensjevikkerne, og de forsøgte til det sidste at skabe dialog om problemerne.

Kun Bolsjevikkerne, som i starten var i mindretal, kæmpede konsekvent mod krigen og for bønderne og arbejdernes vilkår. De havde fokus på sovjetterne og organiserede på fabrikkerne og ved fronten.

General Kornilovs kup

I løbet af august 1917 vokser de sociale, økonomiske og politiske modsætninger i Rusland. Godsejerne er stærkt foruroliget over bøndernes oprør. Arbejdsgiverne er stærkt foruroliget over, hvordan fagforeningerne, fabrikskommiteer og sovjetterne vokser i byerne. Generalerne er stærkt foruroliget over, at soldaterne også danner sovjetter ude i deres militære enheder.

De bakker alle op om, at general Kornilov skal knuse revolutionen med militær magt ved at indtage Petrograd og indføre undtagelsestilstand. General Kornilovs plan går i vasken på grund af modstand fra både arbejdere og soldater.

Til gengæld stod det langt mere klart for mange flere arbejdere, bønder og soldater, at de selv må gå hele vejen for jord, brød og fred. Det gav sig udtryk i en udbredelse af sovjetterne i hele Rusland, og til at Bolsjevikkernes politiske indflydelse voksede.

Artiklerne om den russiske revolution i dette nummer giver bedst mening, hvis man læser dem i sammenhæng – og i rækkefølge:

1. Brød, jord og fred
2. Oktober og de undertryktes festival
3. Var oktoberrevolutionen et udemokratisk kup?
4. Førte Lenin til Stalin?
5. Mere end de 10 dage, der rystede verden

Flere artikler i serien Den russiske revolution 100 år

Flere artikler fra nr. 362

Flere numre fra 2017

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 574 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside