Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 362 – 17. november 2017 – side 15

Den russiske revolution 100 år

Førte Lenin til Stalin?

Anders Bæk Simonsen + Hans Verner Klausen

Oktoberrevolutionen betød, at arbejderne, soldaterne og bønderne tog magten og begyndte at styre hele samfundet fra neden via arbejderrådene. Men blot nogle år senere var det hele ovre, og man så et blodigt undertrykkende samfund. Hvad skete der?

Lenin og Stalin

Revolutionens isolation og militariseringen af samfundet

Revolutionen i det tilbagestående og udpinte russiske land skulle, for at overleve, spredes til andre lande. Det blev den desværre ikke, selvom der var revolutionære situationer i bl.a. Ungarn, Italien og Tyskland i perioden fra 1917-23.

Samtidig blev den nye socialistiske stat næsten fra start invaderet af 14 forskellige lande. Disse landes magthavere ønskede ikke, at deres arbejdere fik for gode revolutionære idéer. Det lykkes den røde hær at jage dem på flugt, men omkostningerne var enorme.

Mange arbejdere var døde i borgerkrigen for at forsvare republikken og folk sultede. Militariseringen af samfundet på grund af borgerkrigen tog til og arbejderdemokratiet gik i opløsning.

En ny klasse kommer til

Alt imens forudsætningerne for et ægte demokrati fra neden blev svækket, og samfundet og staten blev mere militariseret og bureaukratisk, fik en anden klasse langsomt mere og mere magt i den nye sovjetrepublik. De var koncentreret omkring embedsmænd fra det gamle tsarstyre, der havde søgt ind i det parti, der før havde frataget dem deres privilegier, men nu var ensbetydende med karriere.

De kunne se, at de kunne udfylde det magttomrum, der opstod efter de indtrængende magters hærgen. Især den tyske revolutions nederlag i 1923 blev et stort slag for alle dem, som – i og udenfor bolsjevikpartiet – stadig ønskede reelt socialistisk demokrati og udvikling. Samtidig gav nederlaget også den bureaukratiske klasse og deres mand, Josef Stalin en fordel.

I 1924 blev han generalsekretær over partiet og proklamerede “Socialisme i ét land” i det udpinte land.

Stalinismen

For at sikre denne form for “socialisme” satte Stalin det mål, at man skulle gennemføre den industrialisering der tog Europa cirka 300 år i løbet af 10 år. Arbejdsintensiveringen blev skruet op, og millioner af mennesker blev sendt til straffelejre.

Stalin smadrede de sidste rester af arbejderrådene, afskaffer gratis mad, bolig og tøj. Kvinderne mister den fri abort og kommer tilbage til køkkenet og homoseksualitet bliver atter  forbudt. Fagforeninger bliver overtaget af pampere som styrer med jernhånd.

Man udbytter arbejderne og bønderne for at staten kan producere et overskud. Ikke af forbrugsgoder som f.eks. ordentlige sko og tøj som store dele af befolkningen manglede, men til våben.

Resultatet bliver en statskapitalistisk fangelejr, der i mange år kunne konkurrere med Vesten om ressourcer og profit. Havde revolutionen sejret i Tyskland, ville det have givet langt bedre muligheder for socialisme fra neden. Så det var ikke Lenin og aprilteserne, der skabte fænomenet Stalin, men revolutionens nederlag i Tyskland.

Artiklerne om den russiske revolution i dette nummer giver bedst mening, hvis man læser dem i sammenhæng – og i rækkefølge:

1. Brød, jord og fred
2. Oktober og de undertryktes festival
3. Var oktoberrevolutionen et udemokratisk kup?
4. Førte Lenin til Stalin?
5. Mere end de 10 dage, der rystede verden

Flere artikler i serien Den russiske revolution 100 år

Flere artikler fra nr. 362

Flere numre fra 2017

Se flere artikler af forfatter:
Anders Bæk Simonsen
Hans Verner Klausen

Siden er vist 346 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside