Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 44 – November 1988 – side 10

IS årsmøde

Alternativet til opløsning

IS/U

Vi bringer på denne og den næste side et uddrag af beretningen til IS' fjerde årsmøde. Hovedvægten i uddraget går på en vurdering af venstrefløjens kollaps og IS' alternativ.

I weekenden den 3.- 4. december afholder In­ternationale Socialis­ter vores fjerde års­møde. Årsmødet markerer et nyt trin i ISs udvikling.

De sidste tre årsmøder har været karakteriseret ved en jævn og gradvis stabilisering og vækst, som gjorde, at vi nåede lidt under en fordo­bling gennem de fire år. Denne vækst skete dog for­trinsvis i provinsen. Op til dette årsmøde forventer vi, at denne fordobling også sker i København, fordi store dele af Revolutionære Socialister har besluttet sig til at melde sig ind i IS.

Dette betyder selvsagt et markant skridt i udviklingen i IS og giver bedre mulighe­der for at bygge op især i København. Men det kræver også, at der lægges stor vægt på konsolideringsarbejdet – ­det er en forudsætning for, at vi kan udnytte denne posi­tive udvikling.

Derfor er det beretnings­forslag, som IS’ ledelse har lagt frem til diskussion op til årsmødet meget vigtig. Det følgende er nogle af hoved­punkterne fra denne be­retning, som viser perspek­tiverne for vores opbygning i det kommende år.

Venstrefløjens kollaps

Det er et temmeligt dys­tert billede, som tegner sig forude. Det ses ved det poli­tiske kollaps, vi har været vidne til på venstrefløjen. Det er ikke bare smågrup­perne og VS, som er ramt af krise og opløsning. Også i DKP, og ikke mindst i DKU, har vi set et politisk skred, som fører ud i det uvisse, og som organisatorisk fører til dyb, dyb svækkelse. Essensen i dette forfald er en drejning væk fra arbej­derklassen, som klarest er kommet til udtryk ved lukningen af LLO og ved hele diskussionen af “vor fælles fremtid” i forlængelse af Brundtlandrapporten.

Dette forfald forklarer i høj grad den højredrejning, vi har set i det seneste år.

Det er heri, at vi ser forklaringen på, at SF har kunnet rutsche så mod­standsløst til højre – ingen har kunnet true deres posi­tion som alternativet fra venstre.

Nedskæringer

Det forklarer også den ringe modstand mod ned­skæringerne, og den ideolo­giske kapitulation overfor brugerbetaling. Protestbe­vægelsen findes ikke til ven­stre i dag. Og har ikke som tidligere rødder i fagbevægelsens venstrefløj. Ven­strefløjen har også skabt sine egne bureaukrater i mellemlagsfagforeningerne.

Det forklarer også delvist den organiserede racisme og naziernes opdukken. Deres selvtillid stiger i takt med, at venstrefløjen skrumper som en organiseret kraft. De ved godt, at det er venstrefløjen, der vil møde dem med den hårdeste modstand.

Tilsammen betyder det, at det bliver sværere at være rød i de kom­mende år. Selv om forfal­det for en tid har medført opbrud og åbenhed, vil den afløses af forstærket forfald og højredrejning.

Udviklingen i SF's mar­kante højredrejning har ikke hindret DKP i mere og mere at slå ind på en “SF- linie”. Især mellem SFU og DKU bliver sammenfaldet mere og mere tydeligt. Kon­kret har de besluttet at udgive et fælles blad, SFU er gået med til lukningen af LLO, klasseholdningerne nedtones til fordel for hensyn til miljøspørgsmål og den fælles fremtid.

Venstresocialisterne fik dødsstødet ved det sidste valg. På partiets sidste kongres erkendte de, at de ikke kunne opbygge sig ved egne kræfter. I kongres­-vedtagelserne gik der sig­naler i to retninger. På den ene side skulle VS indgå i opbygningen af et revoluti­onært marxistisk parti, men konkret gik beslutningerne i retning af valgalliance med DKP. Indholdsmæssigt for­tsætter den vaklen mellem reform og revolution, som VS altid har stået for.

SAP taber mere og mere troen på sig selv som alter­nativ. Det ligger i for­længelse af deres pegeri på arbejderflertallet og ven­stresocialdemokraterne. På det sidste har det betydet, at en række medlemmer er gået til SF, og at organisa­tionen generelt orienterer sig hovedløst mod VS. Sigtet er en principløs samling af medlemmer, og ikke at samle VSere om SAPs poli­tiske grundlag.

Samling

Tendensen forstærkes af, at især den internationale udvikling har sat store spørgsmålstegn ved dette grundlag. Udviklingen i Østeuropa og Kina udstiller en række uløselige modsætninger i selve funda­mentet for SAP's teori, som siger, at arbejderklassen stadig har den økonomiske magt i Østeuropa, det er kun bureaukratiet der skal skiftes ud.

Denne udvikling tyder på, at IS kommer til at stå meget alene i de kommende år ­som den eneste gruppe, der klart peger på et revolu­tionært alternativ, og som forstår, at arbejderklassens kamp er det strategisk afgørende. Det gør det langt fra nemmere at bygge op.

Fra smågruppe til pol

Men er vi i stand til det, er der ingen tvivl om, at vi vil stå som den pol, der vil til­trække de folk, der bliver ra­dikaliserede i et kommende opsving.

I hvilket omfang vi kan gøre det, afhænger kun af, hvor langt vi er kommet i vores opbygning, dvs. om vi er ved at blive en kendt faktor i en bredere of­fentlighed.

I sidste ende afhænger det af hvor mange medlemmer, der er i organisationen, hvor mange byer vi har af­delinger i og af den in­terne politiske styrke i organisationen.

Først i selve opsvinget kan vi måle vores evne til at optræde som pol. Under nedgangen kan vi kun vokse meget gradvist – ved at rekruttere een hist og her. Det gælder også selvom vi er 300 medlemmer. Derfor forrykker vores seneste vækst ikke ved måden, vi bygger op på. Den er så beskeden, at selv et opsving ikke ville ændre meget ved vores ar­bejdsmåde.

Derfor vil vores opgaver lang tid være en propagandagruppes. Det betyder opbygning omkring vores idémæssige grundlag, og ikke på aktivisme og en indsats i klassekampen. De tre vigtigste elementer i denne opbygning er afdelin­gerne, Socialistisk Ar­bejder Avis og studenterar­bejde.

Afdelingerne

Afdelingerne er organisa­tionens krumtap. De ugent­lige medlemsmøder giver organisationen en fast rytme, og gennem den poli­tiske diskussion sikres den løbende skoling af alle medlemmer. Det er også her, at vi diskuterer udviklingen i klassekampen, og hvad der i øvrigt rører sig uden for IS.

Det sikrer, at den udad­vendte aktivitet bliver en kollektiv prioritering. Det er vigtigt, at afdelingen udvik­ler et attraktivt diskus­sionsmiljø. Det gør, at vi til­trækker sympatisører og ikke-medlemmer, som in­teresserer sig for socialistisk politik, og så må vi straks inddrage dem aktivt. Det er måden at vokse på.

Socialistisk Arbejder Avis tvinger os hele tiden til at formulere præcise svar på aktuelle danske og internationale spørgsmål, men også til at skrive om teoretiske og historiske emner.

Avissalget er en kollektiv aktivitet, som tvinger os til at stå frem med vores holdninger. På den anden side gør det os også i stand til at identificere de enkeltper­soner, som ligger tæt på vore holdninger. Folk, som vi ikke kender i dag, og som aldrig har hørt om IS. Det er et vigtigt led i at opbygge en periferi om organisationen og udvikle nye kon­taktflader. Derfor skal både det kollektive gadesalg og salg ved demonstrationer og møder plejes med den største omhu.

Studenterarbejdet

Blandt studenterne ligger der et vigtigt potentiale for at opbygge disse kontaktflader. Det er et miljø, hvor der er interesse for politisk og teoretisk diskussion, hvor det er vigtigt at vinde nye medlemmer. Erfaringer fra vores søsterorganisationer viser det er muligt. For at rette op på organisationens sociale og aldersmæssige skævhed udgør det en vigtig prioritet.

Vores orientering mod studentermiljøet bryder ikke med vores grundopfattelse, at kun arbejderklassen kan forandre verden. Det er derimod et markant opgør med en indsnævret opfattelse, som bedst kan betegnes som arbejderisme. Dvs. at vi isolerer os fra det potentiale, der er blandt unge studerende.

Det må der gøres

For at bygge op ud fra disse retningslinjer, skal vi fastholde vores ideologiske klarhed og skarpe politiske profil. I det kommende år betyder det:

Vi skal være klokkeklare på vores socialismeopfattelse, den har intet at gøre med de østeuropæiske statskapitalistiske samfund.

Vi skal forstå, at vi ikke sikrer nogen "fælles fremtid" ved klasseforsoning. De globale problemer kan kun løses ved, at arbejderklassen erobrer den politiske magt og indfører socialisme.

Det er kun gennem kamp, at vi kan forsvare og forbedre vore forhold i den daglige kamp. Det gælder både omkring løn, nedskæringer og mod racister og nazister.

Kun ved politisk klarhed og ved aktivt at gå ind i denne kamp, kan vi opbygge en organisation, som kan vise sig som et alternativ i halvfemserne.

Billedtekst:
Avissalg er en vigtig aktivitet i vores fælles aktiviteter. Og så kan det også være sjovt.

IS-årsmøde: Alternativet til opløsning

1988 blev det år, hvor der for alvor kom opbrud på venstrefløjen. Glasnost betød   stalinismens endelige sammenbrud. Gimle-konferencen, “Bøvl og Begejstring”, “Forum for Demokratisk fornyelse”, “Samling til Venstre” er blot nogle.

Men med opbruddet kom også opløsningen. Venstrefløjen er i forfald. Hovedtemaet for diskussionen på Internationale Socialisters Årsmøde bliver, hvordan vi igen opbygger et alternativ til forfaldet på et klart revolutionært grundlag.

Weekenden 3.-4. dec, PMF's lokaler, Mindegade 12, Århus

Se også:
SAA 44: IS årsmøde: Borgerskabet udfordres

Flere artikler fra nr. 44

Flere numre fra 1988

Se flere artikler af forfatter:
IS/U

Siden er vist 1390 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside