Socialistisk Arbejderavis
Nr. 44 – November 1988 – side 11
IS årsmøde
Borgerskabet udfordres
IS/U
Meget kortfattet indeholder vores karakteristik af den internationale situation følgende dele:
Kort efter sidste årsmøde indtraf Wall Street-krakket. Det gav anledning til at forvente en uddybet international krise. Dette er imidlertid ikke sket. Faktisk ser vi stigende vækstrater i den vestlige økonomi. En af årsagerne hertil er staternes stigende evne til at gribe regulerende ind. Men det betyder ikke, at systemet er blevet krisefrit – blot at krisen er forlænget og endnu mere uddybet.
Glasnost
Den østeuropæiske blok er også dybt kriseramt. Det er baggrunden for perestrojka, som er et forsøg på kriseløsning via åbning for privatkapitalistiske kræfter og indføring i verdensmarkedet. Glasnost er et middel for at nå dette.
Men ikke desto mindre indeholder Glasnost en mulighed for, at arbejderne og befolkningen kan organisere sig i Sovjet, som ikke er set siden Stalins kontrarevolution. Armenien er et godt eksempel på de muligheder for massekampe, som glasnost medfører.
Også i det kapitalistiske verdenssystems periferi ser vi ustabiliteten. Filippinerne, Vestbredden, Burma og sidst Algeriet er gode eksempler på, hvordan det kan eksplodere i massekampe.
Massekampe
Opstande som, selvom de ikke i udgangspunktet er baseret på massestrejker, har en kvalitativ anderledes forbindelse til arbejderklassen end de nationale befrielsesbevægelsers guerilla-hære, som dominerede i tresserne og halvfjerdserne.
Denne udvikling har ikke nogen direkte indflydelse på den danske klassekamp, men indebærer et ideologisk sammenbrud for de kræfter i Vesten, som har troet på den “virkeliggjorte socialisme” i Østblokken eller har haft forhåbninger til “socialistiske” eksperimenter i tredje-verdenslandene.
Modsat udviklingen i resten af de vestlige lande har den danske økonomi ikke oplevet nogen opgang. Faktisk har der været et direkte fald i bruttonationalproduktet.
Balancegang
Dette forstærker på den ene side nødvendigheden af, at borgerskabets kriseindgreb er langt mere hårdhændede. På den anden side betyder det også en stigende arbejdsløshed, som i længden undergraver arbejderklassens selvtillid og modstandskraft.
Det er i det lys, vi skal anskue styrkeforholdet mellem klasserne i dag. Og det er i det samme lys, vi skal forstå den vaklende kurs, der har været ført fra borgerskabets side i det sidste år.
Borgerskabet lægger tydeligvis op til at kunne gennemføre langt hårdere angreb, men tør ikke tage dem i dag.
Derfor har den megen snak om brugerbetaling og det indre marked mere karakter af sabelraslen og ideologisk oprustning end konkrete planer, som målrettet skal køres igennem.
Prøveballoner på modstanden
Det giver de konflikter, som opstår, karakter af “prøveballoner” for at se modstandskraften i arbejderklassen.
Og derfor ser vi, at borgerskabet ret hurtigt trækker snuden til sig, når der er udsigt til, at kampene kan udvikle sig til generelle konfrontationer.
Det betyder på ingen måde, at der det seneste år er sket fremskridt i udviklingen af arbejderklassens styrke og selvtillid. Men det betyder omvendt, at nedgangen i den faglige styrke har været så lille, at der stadig er meget snævre rammer for, hvor hurtigt borgerskabet tør skride frem.
Billedtekst:
Herskerne udfordres. Her er det sydkoreanske studenter og arbejdere, der demonstrerer mod magthaverne.
Se også:
SAA 44: IS årsmøde: Alternativet til opløsning
SAA 44: Modstand vokser
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed