Socialistisk Arbejderavis
Nr. 7 – April 1985 – side 5
Minearbejderstrejken
Som penge fra himlen
Pia Færing
Det engelske minearbejderforbund NUM fik midt under strejken alle sine midler beslaglagt, og det betød selvfølgelig økonomiske problemer for forbundet. De blev fortrinsvis klaret via lån fra andre fagforeninger og penge fra NUMs midler i udlandet.
Minearbejdernes mange bøder tog hårdt på forbundets kasse, og dertil kom udgifter til blokaderne. Ikke mindst i starten af strejken var benzin til blokadevagter en stor post, men efter Orgreave var der ikke de store udgifter.
Reglerne var således, at minearbejderne hver morgen skulle checke ind til blokade, derefter fik de et pund (ca. 13 kr.), og de var sikret betaling af bøder, hvis de blev arresteret på blokaden.
Ud over det hjalp fagforeningen i nogle tilfælde med betaling af el-regninger, møbler el. lign. Men ellers fik minearbejderne ingen penge af fagforeningen.
Men det betød ikke, at mændene gik rundt til arbejdspladser for at samle ind. NUM kørte indsamlinger meget officielt, hvor arbejdspladser vedtog at sende et vist beløb hver uge – uden at behøve at komme i kontakt med en minearbejder.
Indsamlingerne kom til at hvile på kvinderne, som var nødt til det, fordi de ikke fik hjælp fra fagforeningen til at køre suppekøkken og andre aktiviteter.
Støt direkte
Kvinderne forsøgte sig i starten på de større arbejdspladser, men fik hurtigt at vide, at her støttede man allerede.
– Ofte kom vi aldrig længere end til tillidsfolkene, så vi holdt hurtigt op med at komme ud på arbejdspladserne. I stedet var vi henvist til at samle ind på gaden. Nogle få kontorer adopterede vores køkken, og det var meget vigtigt for os at vide, at pengene kom ind regelmæssigt. Det gav os nogle diskussioner med folkene. Måske kunne vi have fået mere end økonomisk støtte fra nogle arbejdspladser, hvis vi bare var kommet regelmæssigt og diskuteret med dem, fortæller Sheila Christian, aktiv i Womens Action Group i Armthorpe.
Støttearbejdet i Danmark har indbragt ca. 4 mill. kr., når bevillinger fra fagforeninger og fagforbund medregnes. En lille kerne af aktivister har gjort et kolossalt arbejde. Støttearbejdet er blevet koordineret gennem »landsindsamlingen«, der fra starten lagde sig fast på et grundlag, der skulle sikre støtte fra socialdemokratiske fagforeningsfolk. Langt de fleste initiativer rundt i landet tilsluttede sig Landsindsamlingen, »for ikke at splitte støttearbejdet«.
Det har betydet nogle svagheder, dels at det var vanskeligt at forholde sig kritisk til NUM’s rolle i strejken og den måde, den blev ledet på, dels at princippet om at »adoptere« en mine p.g.a. NUM’s modstand kun blev brugt få steder. Den manglende udbredelse af aktiv støtte igennem komiteer og på arbejdspladser kunne måske have været afhjulpet, hvis arbejdspladser eller lokalområder havde haft jævnlig kontakt til en mine.
Det er nemmere at få folk til at støtte, hvis de har direkte kontakt til dem, de støtter, og hører hvad pengene bliver brugt til.
Randers støttekomite adopterede minen i Armthorpe. Byen fik besøg af 2 minekoner, og på 15 arbejdspladser blev der i løbet af en uge indsamlet 15.000 kr., som fagforeninger så doblede op. Det drejede sig også om arbejdspladser, der ikke har tradition for støttearbejde.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed