Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 199 – December 2001 – side 6

Angrebene på bevægelsen

Mikkel Birk Jespersen

I takt med at den anti-kapitalistiske bevægelse har vokset sig større, er magthavernes svar blevet tilsvarende mere brutale.

Politiets fremfærd i Gøteborg og især i Genova satte nye standarder – der blev brugt politiprovokatører, heste, hunde og skarpe skud, der i Genova slog en aktivist ihjel.

Strategien er klar: Bevægelsen skal splittes, de mere radikale dele skal isoleres og resten skal tvinges til at tage afstand fra dem og afskrækkes fra at demonstrere.

På den måde ønsker regeringerne, politiet og de magtfulde finansfolk, der føler sig truede, at trække tænderne ud på bevægelsen, den skal gøres ufarlig ved at blive reduceret til en flok NGO’ere, der kan inviteres med til topmøder og få en sludder for en sladder.

Og efter den 11. september og USAs lancering af ‘krigen mod terrorisme’ er der udsigt til, at jagten på de kritiske røster vil intensiveres. Overalt forberedes ‘terrorpakker’, der vil skærpe straffene for ’ulovlig, samfundsomvæltende virksomhed’ og give flere beføjelser til politiet og efterretningstjenesterne.

Og der kan ikke være megen tvivl om, at disse lovpakker vil blive brugt mod anti-kapitalistiske aktivister.

EUs kommissær for retslige forhold og indre anliggender har annonceret, at EUs terrorpakke først og fremmest vil rette sig mod “vore egne terrorister”.

De domsfældelser, der er kommet i Gøteborg efter protesterne viser lidt om, hvad vi kan vente os, hvis magthaverne får frit spil til at anvende deres terrorpakker og voldsapparat, som de har lyst.

I Gøteborg er demonstranter blevet idømt langvarige fængselsstraffe uden andet bevis end politiets vidneudsagn. Samtidig tyder meget på at politiet har manipuleret med videooptagelser og i det hele taget er politiet sluppet uden om ethvert retsligt efterspil til deres voldsomme fremfærd overfor demonstranter.

I denne situation er det ekstremt vigtigt, at vi hverken lader os skræmme af deres vold eller splitte af deres propaganda.

Vi skal fortsætte med at demonstrere, i Bruxelles til december og i København til næste år, og vi skal opbygge modstanden mod nyliberalisme og krig uden at lade os sætte i bås som voldelige hooligans eller terrorister.

Se også:
SAA 199: Hvilken vej for den antikapitalistiske bevægelse? Grib mulighederne
SAA 199: Den anti-kapitalistiske bevægelse ‘År 2’
SAA 199: Kommentar: Lad temperaturen stige i Bruxelles 14. december – der bliver brug for det!
SAA 199: Modtopmøde i Beirut
SAA 199: WTO-mødet i Qatar: Kun krummer til de fattige lande
SAA 199: Naomi Klein: “No Logo”: No Space – No Choice – No Jobs: No Logo

Flere artikler fra nr. 199

Flere numre fra 2001

Se flere artikler af forfatter:
Mikkel Birk Jespersen

Siden er vist 2346 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside