Socialistisk Arbejderavis

Nr. 199 – December 2001 – side 7

Hvilken vej for den antikapitalistiske bevægelse? Grib mulighederne

Mikkel Bay

Den nye regering repræsenterer alt det, som antikapitalister vender sig
imod.

Nedskæringer og privatisering af den offentlige sektor. Slagtning
af hjælpen til ulandene. Brutale stramninger overfor flygtninge og
invandrere. Skattelettelser til erhvervslivet.

Listen over grumme tiltag er meget længere. Alt sammen noget der skulle kunne give enhver antikapitalist en seriøs vinter depression. Men alligevel er der ingen grund til at finde ’Fontex’en’ frem endnu.

Eksemplet Italien

Som de fleste sikkert kan huske, kom den stærkt højreorienterede Berlusconi til magten i Italien, i foråret.

Dette blev også af mange set som en voldsom højredrejning i Italien, og et voldsomt tilbageslag for den anti-kapitalistiske bevægelse i landet. Få måneder efter kom de kæmpe store demonstrationer i Genova.

Og på trods af, at Berlusconi ejer de fleste store medier i Italien og dermed hele det borgerlige propaganda apparat, og at han på forhånd havde gjort det klart for alle, at han ville sætte hårdt mod hårdt, blev Genova de største demonstrationer siden Seattle. Der var massiv deltagelse af både ATTAC og fagbevægelsen.

ATTACs nye muligheder

Man kan selvfølgelig ikke bare uden videre sætte et lighedstegn mellem Italien og Danmark.

For der er mange forskelle. For det første er ATTAC herhjemme ikke nogen stor bevægelse der vil være i stand til at give Fogh og hans asociale venner i regeringen noget seriøst modspil lige nu. Men enhver begyndelse er jo som bekendt svær.

Og for ATTAC Danmark har begyndelsen både været meget lang og meget svær. Men stilstanden for ATTAC kan hurtigt begyndt at vende efterhånden som ATTAC kommer mere i offensiven i takt med at flere og flere mærker den nyliberale nedskærings politik på egen krop.

ATTAC kan meget hurtigt vokse sig til en stor dynamisk bevægelse.

CPH 2002

Den helt afgørende test for ATTAC bliver selvfølgelig i hvor høj grad den formår at blive en drivkraft i aktiviteterne under Danmarks EU formandskab i sidste halvdel af 2002. Aktiviteter der vil kulminerer med topmødet i december.

Planlægningen af aktiviteterne er allerede så småt begyndt. Endnu er der ikke nogen helt konkrete planer, men i mange kredse er der godt gang i diskussionerne og flere initiativer og diskussions forumer er så småt ved at tage form.

Men næsten ligegyldigt hvad det ender med af konkrete aktiviteter og hvad ATTAC når at vokse sig til, vil det aldrig nå Genova til sokkeholderne, hvis ikke det lykkes, i ligeså høj grad som i Italien, at få fagbevægelsen på banen.

Fagbevægelsen har i lang tid været meget tilbageholdende i den politiske debat, og man har kunnet frygte, at det ville blive umuligt for alvor at trække dem i gang.

Men her kommer Fogh regeringens politik til at ramme dem som en boomerang.

Allerede dagen efter valget var de ude med angreb på eksklusiv aftalerne, og flere angreb på fagforeningernes hjertebørn.

Da fagforeningerne ikke længere er bundet op på deres misforståede loyalitet til Nyrup regeringen, er der nu frit slag i bolledejen for dem.

Derfor, pak fontex’en væk, kom op af sofaen og vær med til at gøre København 2002 til endnu et kæmpe slag i ansigtet på kapitalismen.

Se også:
SAA 199: Den anti-kapitalistiske bevægelse ‘År 2’
SAA 199: Kommentar: Lad temperaturen stige i Bruxelles 14. december – der bliver brug for det!
SAA 199: Angrebene på bevægelsen
SAA 199: Naomi Klein: “No Logo”: No Space – No Choice – No Jobs: No Logo
SAA 199: Modtopmøde i Beirut
SAA 199: WTO-mødet i Qatar: Kun krummer til de fattige lande