Socialistisk Arbejderavis
Nr. 302 – 1. oktober 2010 – side 8
De kommunale nedskæringer
Nej til højere kommunal skat – nej til nedskæringer
Jørn Andersen
Mens kommuner landet over skærer ned, fyrer ansatte og tvinger de tilbageværende til at løbe hurtigere, er venstrefløjen nogle steder blevet fristet til at kræve højere kommunale skatter.
Fristelsen er forståelig. Hvem vil ikke gøre næsten alt for at undgå at fyre hjemmehjælpere og lærere, undgå at lukke skoler osv.?
Det er i øvrigt også en holdning, der – i princippet i hvert fald – har opbakning i befolkningen. Gennem mange år har undersøgelser vist, at hvis folk skal vælge mellem skattelettelser eller velfærd, så vælger et stort flertal, også højtlønnede, at det er vigtigere at bevare den kollektive velfærd.
Højere skat rammer arbejdere hårdest
Men det er et dårligt valg mellem pest eller kolera. For det første er den kommunale skat ikke progressiv: Skatteprocenten er den samme for rige som for fattige. Og 1 eller 2 pct. mere i skat rammer arbejdere hårdere end de rige, fordi arbejderes økonomi i forvejen er presset.
For at føje spot til skade vil de meget højtlønnede måske helt slippe, fordi de rammer regeringens asociale skatteloft.
For det andet, så har regeringen et straffesystem, som straffer kommunerne, hvis de samlet set ikke overholder aftalen med regeringen om meget begrænsede skattestigninger. Straffen er en bøde, der er 4 gange så stor som overskridelsen.
Så der skal faktisk ret store skattestigninger til for at sikre velfærden mod bare de værste nedskæringer.
Der er stadig enkelte muligheder, som er knapt så asociale. Man kan hæve grundskylden (skat på en ejendoms jordværdi). Eller man kan øge erhvervsskatten. Nogle steder kan det være en reel mulighed. I det store billede er der ikke så meget at hente.
Sig nej til et urimeligt valg
Så kommunalpolitikerne står i en umulig situation: Hvis de vil overholde aftalen med regeringen, skal de lukke skoler, fyre ansatte og levere dårligere service. Hvis de vil undgå disse grimme ting, kommer kommunens flertal af lavt- og mellemlønnede til at få en mærkbar skattestigning. Og kommunerne bliver straffet af regeringen.
Men de har en tredje mulighed: De kan sige nej, vi vil ikke være med. De kan sammenkalde til borgermøder og præsentere dilemmaet for folk. De kan opfordre til, at kommunen i fællesskab siger nej til regeringens nedskærings-rammer.
Problemet er bare, at S og SF allerede har accepteret regeringens rammer. Selv om de faktisk tilsammen har flertal i Kommunernes Landsforening efter sidste valg, så har de sagt ja til aftalen med regeringen.
Så det er ikke derfra, vi skal forvente et kommunalt oprør. Det er altså op til venstrefløjen, fagforeninger, kommunalt ansatte, børn og forældre, pensionister – kort sagt alle os andre – at sige nej til de kommunale nedskæringer.
Der er et andet problem med S og SF’s ja – og de nedskæringer, de i øjeblikket gennemfører i de kommuner, hvor de har flertal (fx København og Århus): Det er et varsel om, hvad vi kan vente af en kommende S-SF-regering.
Det er endnu et argument for, at “alle os andre“ må organisere kampen mod nedskæringerne.
Skat og nedskæringer – eller modstand
Venstrefløjen står over for et valg: Hvis man foreslår øget skat, får man en debat mellem folk, om man helst vil have nedskæringer eller skattestigninger. Hvis man foreslår at sige nej til begge dele og lade de rige betale, får man en diskussion om, hvorvidt det kan lade sig gøre.
Den sidste debat er langt mere frugtbar. I stedet for at splitte folk ud mod hinanden – dem der ikke kan klare en skattestigning mod dem, der ikke kan klare nedskæringerne – får man en appel om fælles modstand.
Krisen fortsætter, og hvis ikke vi får en reel debat om, hvordan vi undgår at betale for den, så vil velfærden blive forringet igen næste år. Og næste år igen. Og ... Det er en spiral uden ende.
“... vi flås af skattens skarpe klo“
Til sidst vil jeg godt prøve at aflive den myte, at socialister altid vil have højere skatter. Tredje vers i Internationale starter:
Vi knuges under stat og love,
vi flås af skattens skarpe klo.
Og pligtfri kan den rige sove,
vor ret kan ingen steder gro.
Selv om vi har mere sympati med dem, der er fristet til at acceptere skattestigninger, end med dem, der vil gennemføre nedskæringer, så er vi altså imod at beskatte almindelige arbejdere hårdere. I stedet siger vi: Brandbeskat de rige!
Se også:
SAA 302: Unge ta’r ansvar
SAA 302: Det mener vi: Fagbevægelsen må tage ansvaret på sig
SAA 302: De kommunale nedskæringer: Kommunal ulighed
SAA 302: De kommunale nedskæringer: Nedskæringskampen i Århus
SAA 302: De kommunale nedskæringer: Store protester i København
SAA 302: De kommunale nedskæringer: Skolelukninger i Odense Kommune
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed