Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 302 – 1. oktober 2010 – side 8

De kommunale nedskæringer

Kommunal ulighed

Christine Kyndi

De sidste 5 år er kommunaldirektørers løn steget med 51 pct. I 2005 var gennemsnitslønnen for kommunaldirektører 81.934 kr. om måneden, i 2010 er tallet 123.365 kr. Nogle kommunale direktørers løn er steget med 100.000 kr. om året. Og lønstigningerne de sidste 10 år er 3 gange så store som dem FOA’s medlemmer har fået.

Kommunernes Landsforening begrunder lønstigningerne med at kommunalcheferne har fået et større ansvarsområde efter kommunalsammenlægningerne i 2007. Men den begrundelse er falsk: lønstigningerne er fortsat i samme fart selv efter kommunesammenlægningen.
 
Kommunerne skal leve op til sparekravene i regeringens genopretningsplan. Derfor fyrer de mange ansatte: Kolding Kommune skal fyre 400, Silkeborg Kommune 650, og på landsplan er der blevet nedlagt 1090 lærerstillinger i 2010.

For at gøre det billigere for sig selv ansætter kommunerne folk i løntilskud og fortrænger fastansatte – de får kun løn svarende til dagpengesatsen, og staten betaler 75 pct. af lønnen – og i første halvdel af 2010 var der ca. 10.000 flere i løntilskud end samme periode sidste år.
Og som følge af besparelserne bliver skoler nedlagt og servicen på alle områder forringet.
 
Men alligevel får de kommunale direktører så store lønstigninger. Og de tillader sig at spise på dyre restauranter. Otte topchefer fra Kolding spiste til 2.200 kr. pr. person, selvom loftet på den tilladte pris pr. person “kun“ er på 1.000 kr.
 
Kommunaldirektørernes hverdag står i stærk kontrast til den hverdag kommunalt ansatte oplever. Men det viser bare, at når der skal skæres ned, er det dem på gulvet der må betale, mens cheferne fester videre.

Fakta

Årlig lønstigning fra 2000 til 2010 (uden pension)

Plejepersonale – 4,0 %
Pædagogmedhjælpere – 3,9 %
Pædagoger – 4,5 %
Dagplejere – 4,8 %
Forvaltningschefer – 10,4 %
Kommunaldirektører – 12,6 %


Se også:
SAA 302: Unge ta’r ansvar
SAA 302: Det mener vi: Fagbevægelsen må tage ansvaret på sig
SAA 302: De kommunale nedskæringer: Nej til højere kommunal skat – nej til nedskæringer
SAA 302: De kommunale nedskæringer: Nedskæringskampen i Århus
SAA 302: De kommunale nedskæringer: Store protester i København
SAA 302: De kommunale nedskæringer: Skolelukninger i Odense Kommune

Flere artikler fra nr. 302

Flere numre fra 2010

Se flere artikler om emnet:
Krise og modstand (DK)

Se flere artikler af forfatter:
Christine Kyndi

Siden er vist 2404 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside