Socialistisk Arbejderavis
Nr. 345 – 1. juni 2015 – side 9
Hvorfor foretrækker vi en Thorning-regering?
Jørn Andersen
Vi foretrækker en socialdemokratisk regering frem for en borgerlig, fordi en socialdemokratisk regering er nemmere at presse gennem aktiviteter fra neden.
Foto: David Huang/flickr.com
Dette klassiske argument fra venstrefløjen har været under angreb de sidste par år.
På sin vis ganske forståeligt: Thorning-regeringen har gennemført de mest brutale angreb i nyere tid.
Ikke desto mindre er det rigtigt: En socialdemokratisk regering er nemmere at presse – forudsat at der er noget at presse med: Protester, demonstrationer, strejker osv.
Parlamentarisk pres er ikke nok
I Enhedslisten er dette i praksis blevet “oversat” til, at en socialdemokratisk regering er nemmere at presse rent parlamentarisk. Det har tydeligt vist sig ikke at være rigtigt.
Men Thorning-regeringen har været presset i flere omgange.
Få måneder efter sin tiltræden forsøgte regeringen at få fagtoppen med på at afskaffe to helligdage.
Det mislykkedes, da hundredvis af arbejdspladser kontaktede deres fagforening eller forbund for at høre, om det var fagforeningens politik? Tillidsfolk skældte deres egne ledere ud.
Fagtoppen blev tvunget til at rette sig efter medlemmerne, og regeringen opgav sit “helligdags-tyveri”.
Dagpenge-uro
Det andet eksempel er kampen om dagpengene. Det tog regeringen hele to år at gennemføre dagpenge-forringelserne, fordi der under hele processen viste sig en enorm utilfredshed.
60-70 pct. eller flere var imod dagpenge-forringelserne iflg. meningsmålingerne. Fagforeningsformænd brokkede sig. Regeringen måtte indføre midlertidige overgangsordninger.
Men regeringen endte med at få forringelserne igennem – fordi utilfredsheden ikke blev organiseret. Ikke en eneste større demonstration kunne de faglige ledere (eller Enhedslisten) tage sig sammen til at organisere.
Vi foretrækker en regering med uro i baglandet
Havde det været en borgerlig regering, ville der ikke have været “uro i baglandet”. Dansk Industri ville ikke have brokket sig, men heppet på flere angreb.
Problemet under Thorning har ikke været regeringens angreb. De ville være kommet uanset regeringens farve. Problemet var, at utilfredsheden ikke blev organiseret.
At vi foretrækker en socialdemokratisk regering, betyder ikke, at vi vil frede en sådan regering: Enhver regering – uanset dens farve – bør møde modstand, når den ikke varetager arbejderklassens interesser.
Også selv om det betyder, at regeringen vælter.
Se også:
SAA 345: Efter valget: Brug for modstand og flere organiserede revolutionære socialister
SAA 345: Venstre ved du, hvor du har
SAA 345: Thornings troværdighed
SAA 345: Stem Enhedslisten, men byg modstand
SAA 345: Det mener vi: Vil valget gøre en forskel?
SAA 345: Valgmøder: Et kryds mod de borgerlige er ikke nok
SAA 345: Socialister og valg
SAA 345: Kyniske politikere uden moral
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe