Socialistisk Arbejderavis
Nr. 347 – 10. september 2015 – side 16
Socialisme for begyndere
Arbejde og kapital
Jørn Andersen
En arbejder er én, der kun har sin arbejdskraft at sælge. En kapitalist ejer større eller mindre dele af produktionsapparatet.
Dette forhold mellem to klasser af mennesker har i stigende grad gennem de sidste 200 år defineret den verden, langt de fleste mennesker lever i.
Selvom det oftest er sådan, at arbejdere er fattige, og kapitalister er rige, så er det ikke det afgørende kendetegn ved et kapitalistisk system.
Kontrol
Det grundlæggende ved kapitalismen er, at det store flertal af befolkningen er frarøvet kontrollen over produktionsapparatet – maskiner, kontorer, transportsystem osv.
Den kontrol har et meget lille mindretal af magthavere. Hovedparten kontrolleres af langt under 1 pct. af befolkningen – i Danmark nogle få tusinde mennesker.
I kraft af denne kontrol kan dette privilegerede mindretal samtidig bestemme hvem blandt det store flertal, der skal have lov til at sælge sin arbejdskraft til dem.
Først når kapitalisten køber deres arbejdskraft, kan der produceres nye varer – hvad enten de er fysiske eller tjenesteydelser. Det er kun arbejdskraften, der kan tilføre ny værdi til kapitalistens råstoffer og produktionsapparat og skabe nye varer.
Globalt
Dette sociale forhold mellem den enkelte arbejder og den enkelte kapitalist gælder globalt.
Fra USA til Indien, fra Danmark til Vietnam, fra Brasilien til Rusland kan arbejdere verden over, når de mødes, umiddelbart identificere sig med truslen om arbejdsløshed, manglen på kontrol over ens arbejdssituation osv.
Selv om løn- og arbejdsforhold kan variere enormt, så er det grundlæggende forhold mellem lønarbejde og kapital ens og genkendeligt verden over: Kapitalisten bestemmer, arbejderen adlyder.
Arbejderklassens magt
Men arbejdernes magtesløshed er kun den ene side af mønten.
Selv om den enkelte arbejder reelt er magtesløs over for kapitalisten og i hverdagen er tvunget til at adlyde, så er kapitalisten også afhængig – ikke af den enkelte arbejder, men af at der er arbejdere, der vil arbejde for ham/hende.
Det betyder, at hvis arbejderne organiserer sig sammen, så kan de begrænse kapitalistens magt ved at nægte at arbejde. Kapitalisten sidder så tilbage med et dyrt betalt produktionsapparat – men uden arbejdere.
Det er den magt, arbejdere bruger, når de strejker eller organiserer sig i fagforeninger osv. og tvinger arbejdsgiverne til at give indrømmelser.
Bag enhver indrømmelse fra den herskende klasse ligger strejkevåbnet – enten direkte eller som uudtalt trussel. Det lille mindretal af magthaverne er bange for arbejdernes organisering.
Revolution
Det mest grundlæggende i marxismen er, at arbejderklassen kan bruge sin magt til langt mere end blot at få små indrømmelser fra magthaverne.
Mens kapitalisterne er helt afhængige af arbejderne, så er arbejderne kun afhængige af kapitalisterne, fordi kapitalisterne har tilranet sig magten over produktionsmidlerne.
Arbejderne kan altså sagtens undvære kapitalisterne, men ikke omvendt – forudsat at arbejderklassen tager fabrikker, kontor, institutioner fra dem. Og arbejderklassen har magten til at gøre det.
Det betyder, at arbejderklassen i kraft af sin uundværlige rolle i produktionen – og dens evne til at handle kollektivt – kan skabe fundamentet for en helt anden type samfund end kapitalismen.
Den største klasse
Gennem de seneste 10-20 år er arbejderklassen blevet den største klasse på verdensplan. Det kan bl.a. aflæses i størrelsen af de største strejker – “generalstrejker”.
I maj 1968 fandt den hidtil største strejke sted i Frankrig: 6 millioner deltog.
I december 1986 deltog 15 millioner i en strejke i Brasilien.
I februar 2013 strejkede 100 millioner i Indien – og mens dette skrives, er det netop blevet overgået af endnu en strejke med 150 millioner deltagere, også i Indien (se side 15).
Klassebevidsthed
De fleste strejker bliver ikke brugt til arbejder-revolution, men til at aftvinge indrømmelser fra arbejdsgivere eller regeringer.
Forudsætningen for revolution er ikke kun arbejderklassens størrelse og evne til at strejke – men også at arbejderklassen selv er bevidst om, at dens magt kan bruges til at stoppe kapitalismen.
Det problem kigger vi nærmere på i næste nummer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed