Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 10 – Juni 1985 – side 3

Schlüter skal oplyses væk

Socialdemokratiets politiske og økonomiske krise skal løses med en kæmpebevilling fra LO og forbundene. Alt sammen under dække af en kampagne mod Schlüter. Vi skal betale gildet.

I alt er det besluttet i LO’s forretningsudvalg, at der skal bevilges en sum på 65 mill. kr. Millionerne skal gå direkte i Socialdemokratiets kasse, blandt andet til at dække et overtræk på en kassekredit på 3 mill. kr. Udover dette skal store dele af de resterende 59 mill. bruges til en kampagne fra LO og Socialdemokratiet i fællesskab til efteråret. Denne kampagne falder ‘tilfældigvis’ sammen med valgkampen op til efterårets kommunevalg.

»Et kryds ved næste valg«

Dels foregår den omfattende bevilling til Socialdemokratiet bag ryggen på LO-medlemmerne. Dels er hele historien ikke særlig overraskende. Bevillingerne er en ‘naturlig’ opfølgning af de ord, vi fik med på vejen fra fagtoppen, da de slagtede påskestrejkerne: Det hele handlede om at sætte kryds et »andet sted« (underforstået socialdemokraterne) ved næste valg.

LO mener åbenbart, at det er bedre at investere i Socialdemokratiet end at give pengene til de, som sætter flere daglønne til i strejker, fordi de mener alvorligt, at Schlüter skal ud.

Poul Mongaard, informationssekretær i LO, oplyser til avisen Klassekampen, at de 65 mill. kr., som forbundene tilsammen skal bevilge, tilsvarer det beløb, det ville have kostet at køre konflikten en uge mere(!)

Vi trænger ikke til at blive oplyst om, at Schlüter skal væk. Og vi vil helst være fri for den socialdemokratiske valgpropaganda i fagforeningerne.

Millionerne ville have givet helt andre boller på suppen, hvis de havde været på bordet, mens strejkebevægelsen var i gang. Så havde Schlüter ikke siddet på sin post i dag.

Billedtekst:
Anker Jørgensen. 65 millioner fra forbundene

Se også:
SAA 10: IS mener: Styrken prøves af
SAA 10: Lenins “Staten og revolutionen”: Socialisme igennem folketinget?

Flere artikler fra nr. 10

Flere numre fra 1985

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1981-1990

Siden er vist 1957 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside