Socialistisk Arbejderavis
Nr. 119 – September 1995 – side 9
Marxisme i hverdagen
Er ytringsfrihed en ukrænkelig ret?
Martin B. Johansen
Hver gang, der bliver arrangeret anti-nazistiske demonstrationer, rejser spørgsmålet sig: Er det rigtigt at angribe nazisternes ytringsfrihed – er det ikke uacceptabelt, at selv et nok så stort flertal kan begrænse nazisternes ytringer, selv om de er nok så afskyelige?
Der skal ikke være nogen tvivl om, at socialister vil forsvare demokrati og ytringsfrihed. Vi går ind for, at demokratiet bliver udvidet, så det store flertal af arbejdere får reel kontrol over samfundet – istedet for den lille minoritet af rigmænd og bureaukrater, der i dag sidder på magten.
Ikke enhver situation
Men man kan ikke forsvare demokratiet ved at forsvare ytringsfriheden i enhver situation. Ingen ville forsvare ytringsfriheden for et parti, der åbent agiterede for retten til at voldtage børn.
På samme måde skal vi behandle nazisterne. De siger selv, at de vil begrænse ytringsfriheden. Og vi véd, at nazisterne bygger deres organisationer op ved brug af vold mod etniske minoriteter og politiske modstandere.
Dette er desværre ikke tankespind. Efter at nazisterne oprettede hovedkvarter i Greve, har der flere gange været overfald på indvandrere. Nazisterne i Tyskland har adskillige mordbrande og drab på samvittigheden. Og Hitlers udryddelseslejre står som et evigt minde om, hvilke rædsler nazismen vil føre til.
Derfor kan man med god ret sige, at nazisterne har opbrugt deres ytringsfrihed. At bekæmpe nazisternes ret til at ytre sig er ikke en begrænsning af ytringsfriheden, men en udvidelse – hvis nazisterne får lov til at organisere sig, bringer vi etniske minoriteter og i sidste ende alle anti-nazister i livsfare.
Formalisme
Nogle vil have den formelle indvending, at en holdning som denne med lige så stor ret kan bruges mod yderligtgående på venstrefløjen: de er jo også i mindretal, og så kunne flertallet i befolkningen med samme ret lukke munden på fx revolutionære eller autonome.
Men der er en afgørende forskel: Hverken revolutionære socialister eller autonome overfalder gamle damer, som nazisterne gjorde på demonstrationen i Roskilde. Vi står ikke for vold mod etniske minoriteter eller for et lille mindretals diktatur.
Revolutionære socialister går ind for flertallets “diktatur” over det lille mindretal af kapitalister, som i dag egenrådigt bestemmer, hvem der skal være i arbejde, om der skal bygges broer eller børnehaver og om unge mennesker skal sendes i krig.
Dette ved borgerlige politikere udmærket. Derfor har de som regel en tvetydig holdning til kampen mod nazisterne. For på den ene side bryder de sig ikke om at se nazisterne heile og marchere i gaderne (det gør deres vælgere i hvert fald ikke). Men på den anden side bryder de sig heller ikke om at se tusindvis af almindelige arbejdere og studerende blive mobiliseret til kamp mod nazisterne.
For når Roskildes “borgere” – og det er først og fremmest arbejdere og studerende – kan stoppe nazisterne, så er det med til at fremme bevidstheden om, at arbejderklassen selv kan ændre på samfundet uden at vente på politikerne. Og det kan skabe større sympati for socialistiske ideer om, at det store flertal i samfundet – arbejderklassen – er bedre tjent med at skille sig af med den lille rige overklasse – og faktisk er i stand til at gøre det.
Kompliceret
Magthaverne forsøger at tage luften ud af kampen mod nazisterne og gøre det til et kompliceret spørgsmål ved at sige, at man juridisk set ikke kan skelne mellem højre- og venstrefløj. Det gør de, fordi de i sidste ende er mere bange for den kraft, der ligger i arbejderklassens sammenhold, end for nazisterne.
Men de fleste arbejdere og studerende kan godt skelne mellem højre og venstre. De kan godt se forskel på nazi-terror og den fysiske modstand, som finder sted, når strejkende standser skruebrækkere, eller når anti-nazister stopper en nazi-march.
Derfor skal kampen mod nazisterne bygges op ved at organisere den massive anti-nazisme, som findes i arbejderklassen – ikke ved at overlade det til politikere og domstole.
Se også:
SAA 119: Nazist smidt ud fra skole
SAA 119: Danske nazister bygger op gennem vold og terror: Nazisterne optrapper – vi kan stoppe dem
SAA 119: Dette er nazi-terror
SAA 119: Sådan kan enhed i arbejderklassen stoppe nazisterne
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed