Socialistisk Arbejderavis
Nr. 128 – 8. februar 1996 – side 7
Skraldemænd hjælper strejkende
På det nyopstartede Tulip-slagteri i Århus, var arbejderne trætte af systematisk at skulle arbejde over samtidig med, at folk blev fyret.
De kontaktede de århusianske skraldemænd for at få råd og vejledning.
Det resulterede i en 3 dages strejke, hvor slagteriarbejderne fik trumfet en lokalaftale igennem, som giver sikring mod systematisk overarbejde. Som tak kvitterede slagteriarbejderne med at nedlægge arbejdet i sympati med skraldemændene d. 31. januar.
De har nu besluttet, at de vil oprette en faglig klub, og her har skraldemændene også nogle gode råd. Først og fremmest at klubben skal være demokratisk og bygge på sammenhold og solidaritet med andre arbejdspladser.
Socialistisk Arbejderavis har snakket med en af slagteriarbejderne:
Hvorfor gik I ikke til fagforeningen?
“Det gjorde vi også. Men jeg ved ikke, om de er betalt af firmaet. I hvert fald holder de mere med dem end med os. Der var ingen hjælp at hente. Fagforeningsformanden snakkede direkte vores tillidsmand imod.”
Hvad fik I ud af at snakke med skraldemændene?
“Det fik vi rigtig meget ud af. Vi står meget på bar bund. Derfor gav det meget. Vi sorterede lidt i de gode råd. Men bare det, at der var nogen, der ville snakke med os og give os moralsk opbakning betød meget. Efter det her er der flere, der gider forholde sig til faglige spørgsmål.”
Se også:
SAA 128: Skraldebosserne ud af Århus
SAA 128: Udfordrer mindretallets tyranni: Demokrati på gulvplan
SAA 128: Skraldestrejken i Århus: Støtten strømmer ind
SAA 128: Læserbrev: Vi er ikke skruebrækkere
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe