Socialistisk Arbejderavis
Nr. 174 – August 1999 – side 6
Organiser kampen for bedre uddannelse
Charlie Lywood
Jakob Nerup gik på gymnasiet fra 1976 til 1979 i København. Mikkel Klein gik på gymnasiet fra 1995 til 1998 i Århus. Begge er i dag medlemmer af Internationale Socialister. De fortæller her om deres forskellige erfaringer med at organisere på gymnasiet som socialist.
Hvordan var det som socialist at gå på gymnasiet i de to forskellige perioder?
Jakob: Det første jeg overhovedet mødte da jeg startede på gymnasiet i 1976 var, at nogle gymnasieelever lavede en støttekomité for nogle kvindelige porcelænsarbejdere, som strejkede for ligeløn. Det gik jeg med i.
Det var en lærerig oplevelse. Vi gik på gaden og samlede penge ind til de strejeknde og gjorde politik meget nærværende. Det var kendetegnende for perioden, at politik var for de mange og ikke for de få indviede.
Samtidig var vi politisk påvirkede af idéer om oprør og socialisme og inspireret af de store arbejderkampe, der var i de år.
Mikkel: For socialisterne i min periode i gymnasiet var opgaven overhovedet at få samlet tropperne. Højrefløjen i form af VU (Venstres Ungdom) var på retræte, og der var en begyndende erkendelse af, at “Den nye verden” ikke var alt for fiks. Jeg blev aktiv gennem kampen mod den racistiske Danske Forening, og der var mange andre gymnasieelever også med.
Hvordan kom der socialistiske grupper op at stå på gymnasierne?
Mikkel: Vi var rimeligt mange gymnasieelever på daværende tidspunkt med tilknytning til IS, så vi blev enige om at prøve noget på gymnasierne. Vi indkaldte til møde under titlen "Socialist hva' ellers?". Der kom 30 til det første møde, og det gav os mod til at forsætte. Vi kaldte gruppen Socialistisk Gymnasie Forum (SGF).
Jakob: Problemet var, at det stalinistiske Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU), som havde flertallet i gymnasieelevernes fællesorganisation DGS, forsøgte at begrænse den politiske kamp til kun at handle om gymnasieelevernes umiddelbare forhold. De var ikke synderligt interesseret i at gå længere end samarbejdet med socialdemokraterne i Folketinget kunne holde til.
Derfor synes SFU (Socialistiske Folkepartis Ungdom), VS (Venstresocialisterne) og de mange uafhængige socialister, at der skulle dannes en anti-stalinistisk, aktivistisk modvægt. Derfor blev Socialistisk Uddannelses Front (SUF) dannet. Vi startede med 50 og voksede til 350 medlemmer i de år, jeg var med.
Hvad var de socialistiske gruppers aktiviteter og indflydelse?
Mikkel: Noget af det første vi lavede var støttearbejdet til de strejkende århusianske skraldemænd. Da fik vi vist at snakken om klassekamp og socialisme ikke var helt hen i vejret.
Op til kommunalvalget i 1997 organiserede vi en demonstration mod racisme. Det var en stor succes, og derefter blev vi landskendt i Århus. Der blev skabt et netværk, det gjorde det meget nemmere at få fat i folk til andre aktiviteter og arrangementer.
Senere var vi involveret i aktiviteterne mod Ole V. Jensens stramninger på gymnasieområdet. Han ville have stopprøver indført og stramme op på fraværsprocenterne. Vi strejkede i en dag, og lavede en demonstration på Rådhuspladsen. Vi havde kun 24 timer at organisere i, men vores netværk fungerede og alt klappede. Gymnasieeleverne kunne se, at det var dem selv, som havde lavet det hele. Det gav selvtillid til andre ting.
Jakob: Vi havde en indflydelse langt ud over vores størrelse. Blandt andet kan nævnes kampen i 1979 mod den daværende socialdemokratiske undervisningsminister Dorte Bennedsens såkaldte “passivitets-cirkulære” som gjorde at man kunne skrives som fraværende, hvis man var “åndeligt” fraværende fra klassen. Det medførte et ramaskrig, fordi det berørte alle. Landet over blev der afholdt faglige møder og 20 gymnasier blev besat. At besætte et gymnasie dengang var noget meget mere avanceret end nu.
Hvad er perspektiverne for revolutionære i disse brede organiseringer?
Jakob: Mange af os i SUF så VS som den organisation, der kunne være dét revolutionære parti. Vi troede, at vi gennem at få mange revolutionære gymnasieelever med, virkelig kunne gøre VS til en samfundsomvæltende kraft. Det var for blåøjet. Vi manglede politisk klarhed og politisk dybde. Svagheden lå i virkeligheden ikke hos os, men i partiet VS, som netop ikke var et egnet redskab til vores projekt. Men SUF udklækkede hundredvis af revolutionære socialister.
Mikkel: I modsætning til SUF, som troede at revolutionen var lige om hjørnet, var den situation vi arbejdede i mere til at det var umiddelbare, som vi beskæftigede os med. Det ville have været for abstrakt udlukkende at diskutere socialisme og revolution. Vi blev nødt til at finde en vej til at forbinde os med aktive folk, de der ville være forandre selv små ting. De store diskussioner fandt sted over en øl. De revolutionære må forholde sig til den tid, de lever i. Det vigtigste er at få folk i tale.
IS har medlemmer på følgende gymnasier:
Vesterborgerdyd i Kbh, Mulernes legatskole i Odense, Holstebro Gymnasium, Kathedralskolen i Viborg, Brønderslev Gymnasium og på fire gymnasier i Århus
Se også:
SAA 174: Gymnasiets rolle: Uddanelse for erhvervslivet
SAA 174: Gymnasieaktioner i 90’erne
SAA 174: Tre grunde til at vælge DGS
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed