Socialistisk Arbejderavis
Nr. 174 – August 1999 – side 7
Gymnasieaktioner i 90’erne
Rikke Holm
Op igennem ‘90erne har vi set stigende aktiviteter blandt landets gymnasieelever. En udvikling, der havde sit foreløbige højdepunkt i de store demonstrationer i NU ER DET NOK kampagnen og elevernes solidaritetskamp mod deres læreres dårlige overenskomst i foråret.
Men samtidig med, at problemerne på landets gymnasier endnu ikke er løst, vokser utilfredsheden blandt elever og lærere. Der er derfor stor basis for fortsatte aktiviteter – Historien viser, at kun gennem aktiv modstand nedefra kan vi tvinge politikerne til at indfri kravene om et ordentligt uddannelsessystem.
Boycot-aktioner
Også i begyndelsen af '90erne var vreden blandt studerende og gymnasieelever stor. Den forhadte undervisningsminister Bertel Haarder og den borgerlige regering havde indført en række tiltag, der øgede brugerbetalingen på landets uddannelsessteder.
Det var i en periode, hvor liberale ideer stod stærkt – også blandt unge – så regeringen regnede med, at det ville blive en smal sag at indføre disse asociale regler. Det blev det ikke – selvom Venstres Ungdom stod stærkt på landets gymnasier og aktivt forsøgte at bekæmpe alle tiltag til aktivitet, lykkedes det alligevel at få organiseret en omfattende boycot aktion mod den nye brugerbetaling.
Den første kamp startede i 1991 og handlede om at få afskaffet startgebyret på alle uddannelsesteder. Reglen var, at alle studerende skulle betale 500 kr., når de startede på en uddannelse. Man fik så pengene tilbage, hvis man fuldførte uddannelsen – hvis ikke så endte pengene i statskassen.
For de studerende blev dette ikke blot en kamp for 500 kr.; men en principiel kamp om at sikre gratis og dermed lige uddannelsesmuligheder for alle – uanset om man kom fra en rig familie eller ej. Altså stik imod den liberale ideologi om individualisme og den stærkes overlevelse.
Studererende over hele landet begyndte at organisere sig i grupper, der arbejdede for at få flest mulig elever og studerende til at boycotte gebyrbetalingen. Gennem denne indsats lykkedes det at få 25% til at nægte at betale, og der blev arrangeret protestmøder, demonstrationer og happenings over hele landet. De omfattende aktioner betød, at det lykkedes at presse politikerne til afskaffe ordningen.
Og allerede året efter fik den aktive studenterbevægelse endnu en sejr, da det lykkedes for gymnasie-eleverne igennem lignende boycot aktioner samt en række skolebesættelser at få afskaffet den lige så forhadte kopiafgift.
Vigtig sejr
Disse kampe viste, at det selv i perioder hvor borgerlige ideer er dominerende, kan lade sig gøre at vinde opbakning til modstand mod nedskæringer og urimeligheder, hvis der er nogle aktive folk, der organiserer kampen på skolerne. Det er her, at organiserede socialister kan gøre en afgørende forskel.
Den sejr gymnasieeleverne og de studerende fik betød også en sejr på længere sigt, fordi politikerne i en periode har været bange for at lave nedskæringer, der direkte og åbenlyst angriber de studerendes vilkår.
Derfor var det også både flot og vigtigt, at da daværende undervisningsminister Ole Vig i 1998 lancerede ideen om stramning i fraværsreglerne for gymnasie-elever, blev forslaget mødt med omfattende demonstrationer og strejker fra elever over hele landet.
Forslaget blev derfor aldrig til noget – gymnasieeleverne havde endnu engang vist, at hvis man står sammen og slås, kan det lade sig gøre at modstå angreb. Ideerne blandt gymnasie-elever i dag ligger generelt langt til venstre for hvad de gjorde i årtiets begyndelse.
Derfor er mulighederne for at vende defensiven til en offensiv nu til stede. Vi har allerede set dette i NU ER DET NOK kampagnen – en bevægelse, der stadigvæk rummer masser af potentiale.
Men det kræver, at de fortsatte aktiviteter bliver organiseret på alle landets uddannelsessteder, og at netværket af aktive gymnasieelever udbygges, så kampen kan fortsætte.
Se også:
SAA 174: Gymnasiets rolle: Uddanelse for erhvervslivet
SAA 174: Organiser kampen for bedre uddannelse
SAA 174: Tre grunde til at vælge DGS
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed