Socialistisk Arbejderavis
Nr. 205 – August 2002 – side 2
Spanien viste vejen
EU-formandskab skabte modstand
Oddbjørn Ø. Jensen
1. juli overtog Danmark formands-skabet i EU efter Spanien.
Et formandskab som skabte grobund for store demonstrationer i blandt andet Barcelona og Sevilla, samt en generalstrejke med ti millioner arbejder mod regeringen. se artikel andetsteds på siden).
“I Spanien var der op til demonstrationerne en udpræget pessimisme på den noget sekteriske venstrefløj,” fortæller Manuel Ros fra ISU’s spanske søsterparti, En Lucha, om de erfaringer de gjorde, da Spanien havde EU-formandsskabet før Danmark overtog det den 1. juli.
“Der var tre hovedkampagner: Barcelonas Sociale Forum, ‘Europe against capital and war’, og så var der en venstrenationalistisk kampagne.”
“Vi valgte at arbejdede i ‘Europe against capital and war’, som var den mest venstre-orienterede. Kampagnen var en sammenslutning af socialister, anarkister og fagforeningsaktivister.”
“De problemer, der prægede kampagnen var, at folk i den troede, at de var de eneste der var imod EU, og derfor ville de ikke arbejde i komiteer (f.eks. universitetskomiteer), hvorimod vi i En Lucha prøvede at gå ud at snakke med folk, og spørge folk om de ikke ville med til at mobilisere til demon-strationerne.”
“Grunden til, at demonstrationerne alligevel blev en succes, var, at alle tre kampagner udråbte samme dag og sted som demonstrationssted, hvilket automatisk skabte en enhedsfront mellem kampagnerne.”
Sekterisme
“Desværre er kampagnen ‘Europe against capital and war’ ved at dø ud. Det betyder, at et ellers godt mobiliseringsgrundlag er ved at forsvinde.”
“I En Lucha vil vi gerne fastholde den mobiliseringsstruktur, der var i kampagnen, men de sekteriske grupper afviser vigtigheden af den og ser derfor heller ingen grund til at beholde den.”
“Dette mobiliseringsgrundlag ville have været godt at have til mobiliseringen til European Social Forum (ESF) i Firenze i november, som forhåbentligt vil blive et vendepunkt for den anti-kapitalistiske bevægelse,” siger Manuel Ros.
Manuel Ros håber også at de kommende demonstrationer i København bliver en succes, og han fortæller, at de spanske kammerater er optimister. Deres råd er, at vi går ud og snakke med folk og få dem involveret i arbejdet, hænge plakater op, samt at arbejde i kampagner og komiteer på universiteter, arbejdspladser, gymnasier osv.
Og så skal man heller ikke glemme, at få uger inden demonstrationerne i Barcelona, var stemningen meget pessimistisk, og arrangørerne ville have været tilfredse med en demonstration på 50.000. Men pludselig begyndte det at gå stærkt, kampagnen fik meget omtale i medierne, og folk begyndte at diskutere de forskellige politiske spørgsmål, og derfor endte det med en manifestation på 500.000 mennesker.
Billedtekst:
100.000 demonstrerede i Sevilla i forbindelse med EU-mødet. På banneret står “Sevilla for generalstrejken”
Spansk generalstrejke
Spanien overleverede EU-for-mandskabet til Danmark den 1. juli.
Men ved afslutningen af formandsskabsperioden var det ikke EU-toppen, der satte dagsordenen, men den spanske arbejderklasse. Dagen før det afsluttende EU-topmøde gik 10 millioner arbejdere ud i generalstrejke i protest mod den spanske regerings angreb på velfærden og på arbejderklassens rettigheder. To millioner arbejdere demonstrerede i gaderne i 90 forskellige byer.
Generalstrejken var startskuddet for flere dages protester. Under selve EU-topmødet demonstrerede 100.000 mennesker i Sevilla under parolerne: “Mod kapitalens og krigens Europa” og “Der findes ikke illegale personer” – det sidste med reference til den spanske regerings kampagne mod illegale indvandrere.
Protesterne spændte over emner fra miljøkamp og modstand mod privatisering til solidaritet med palæstinenserne og anti-imperialisme. Der deltog også en delegation fra de 500 ‘illegale’ indvandrere, der har besat universitetet i Sevilla i protest mod den umenneskelige behandling, de mødes med.
Som en af de strejkende arbejdere i Sevilla, udtalte: “Dette handler ikke kun om arbejderklassens rettigheder – problemet er, at regeringen er i lommen på erhvervslivet på bekostning af hele folket.”
Den spanske arbejderklasses reaktion mod både EU-toppen og sin egen regering bør være en inspiration for os alle, når vi i efteråret skal vise vores modstand mod Foghs og EUs sammenkørte nyliberale dagsordener.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed