Socialistisk Arbejderavis
Nr. 206 – September 2002 – side 4
Fogh-regeringens ideologiske felttog
Nyliberal uddannelsespolitik
Klaus B. Jensen
I den seneste tid har der været megen debat om folkeskolen. VK-regeringen, med undervisningsminister Ulla Tørnæs i spidsen, vil give børn i folkeskolens 1. til 3. klassetrin mere undervisning i dansk og matematik.
Den borgerlige regering, bakket op af OECD, vil indføre læreplaner allerede fra vuggestuealderen! Dermed skal selv småbørns barndom stjæles, for at uddannelserne kan erhvervsrettes mest muligt.
Undervisningsministeren argumenterer udfra en OECD-rapport, der viser at danske børn ikke længere er lige så gode til at læse som deres nordiske naboer.
En anden OECD-rapport anbefaler, at der indføres læreplaner i vuggestuer allerede fra etårs alderen. Den svenske regering er allerede hoppet på OECD's anbefalinger, mens man i Danmark har tygget lidt længere på rapporten. Dog skal Folketinget til efteråret behandle et lovforslag om læreplaner i landets børnehaver. Intentionen er at et barn, der starter i børnehaveklassen skal kunne tælle til ti, skrive sit eget navn og måske endda kunne alfabetet.
Skulle man fristes til at tro, at OECD er en organisation, der bekymrede sig om barnets tarv i stil med “Børns vilkår”, så står OECD for Organisationen for økonomisk samarbejde og Udvikling. Det har langt fra med børns tarv at gøre.
Fagfolk underkendes
OECDs vigtigste mål er at samordne den økonomiske politik i medlemslandene. Med det i mente kunne man formode at det nok ikke var det enkelte barns udvikling OECD har i fokus, men derimod erhvervslivets interesser om profitmaksimering og øget økonomisk vækst.
Professorer, pædagoger, lærere og andre eksperter i børns udvikling ser da også mere sociale og kognitive egenskaber som sproglig og motorisk udvikling, udvikling af sociale kompetencer og samarbejdsevner, som de væsentligste fokuspunkter i et barns første leveår.
Fagfolk med mere forstand på børns udvikling end på økonomi, anser heller ikke mere dansk og matematik i de mindre klasser som vejen frem – nærmest tværtimod. En opprioritering af boglige fag og “røv til bænk-timer”, vil være med til at indskrænke barndommen.
Derudover viser flere undersøgelser at fysisk aktivitet og kreativ udfoldelse styrker indlæringsevnen og personlig udvikling.
Indførelse af niveaudelt undervisning i folkeskolen har også været luftet i medierne, selvom det viser sig at fagligt svage såvel som stærke elever drager størst nytte af ikke-niveaudelt undervisning.
Specialisering
Ligesom folkeskolen, skal gymnasiet også igennem en gennemgribende reform.
Undervisningsministeriet foreslår en øget specialisering og opprioritering af natur-videnskabelige fag. En voldsom specialisering, der er en stor trussel mod den almenne gymnasieuddannelse, vi kender i dag og en fremskyndelse af unges fremtidige studievalg.
På universitetsområdet ser man de samme tendenser som i gymnasiet. De enkelte uddannelser skal målrettes til specifikke jobfunktioner, og de erhvervsorienterede aspekter i uddannelserne skal opprioriteres.
Den borgerlige regering fører en nyliberal uddannelsespolitik, der strider mod alle eksperters udsagn. Ekspertudsagn er som sådant heller ikke in i dansk politik i dag, måske lige bortset fra dem der kommer fra OECD og er vand til regeringens mølle.
Men med en uddannelsespolitik, hvor det handler om at skabe de bedste produkter for erhvervslivet, og ikke at skabe selvstændigt tænkende individer, der fungerer fagligt som socialt, er der stor chance for at man taber hele årgange på gulvet, fordi de er blevet skoletrætte allerede inden de starter i skole.
Skoletrætte fordi barndommen blev taget fra dem, da erhvervslivets konkurrence-parametre kom ind i børnehaven. Uddannelse er for livet – ikke for erhvervslivet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed