Socialistisk Arbejderavis
Nr. 208 – November 2002 – side 6
Stop krigsvanviddet
Mikkel Birk Jespersen
I takt med at Bush kører stadigt større dele af den amerikanske krigsmaskine i stilling i Mellemøsten, opruster den internationale fredsbevægelse også.
Over hele verden har millioner af mennesker protesteret og vedbliver at protestere mod Bush’ krig. Og nogle af de største demonstrationer har fundet sted i de lande, hvis ledere er mest opsatte på at bombardere Irak: USA, England og Italien, hvor henholdsvis Bush, Blair og Berlusconi propaganderer for et felttog.
400.000 mennesker demonstrerede i London d. 28. september mod krig. Krigsmodstanden vokser verden over, og bevægelsen styrkes af stor bredde.
I USA har bevægelsen ‘Not in our name’ samlet titusind-vis af demonstranter over hele landet i dagene 6.-7. oktober. I New York de-monstrerede 25.000, 10.000 i både San Francisco og Los Angeles, og i Seattle var demonstrationen den største siden protesterne mod WTO i 1999.
Også i en lang række af andre byer samledes hundreder eller tusinder mod Bush’ planer.
Der er startet antikrigs-grupper på 135 universiteter i 35 delstater, og hundredvis af happenings, teach-ins, kampagner og demonstrationer blomstrer frem. 10.000 universitetslærere i USA har desuden under-skrevet et åbent brev i protest mod en krig mod Irak.
Den 5. oktober var 1,5 million mennesker gået på gaden i byer over hele Italien i protesten ‘Hundrede byer mod krig’. Aktionerne var støttet af European Social Forum (ESF), der er en europæisk pendant til det anti-kapitalistiske World Social Forum.
På denne måde blev ‘anti-krig’ og ‘anti-kapitalisme’ kædet sammen i Italien på samme måde som forskellige bevægelser også tidligere har inspireret hinanden, bl.a. i forbindelse med Afghanistan-krigen og kampene mod Berlusconis regering.
En uge tidligere – den 28. september – demonstrerede 400.000 i London under banneret ‘No war on Iraq’.
Bred krigsmodstand
Dette var ikke bare den største anti-krigsdemonstration i England nogensinde, men også en af de mest forskelligartede med deltagelse af muslimer, fagforeningsaktivister, socialister, fredsaktivister fra ’68 og frem, studerende og mange flere.
Dette er et vigtigt træk ved den nuværende anti-krigsbevægelse: den forstår at samle ekstremt bredt i stedet for at ekskludere eksempelvis muslimer af frygt for at fremstå, som nogle der støtter terrorisme.
I stedet for at gå i defensiven, når den konfronteres med magthavernes propaganda, går bevægelsen i offensiven med et enkelt og bredt favnende krav: Ingen krig mod Irak. Ved på denne måde at nægte at acceptere magthavernes racistiske præmisser, bliver bevægelsen mere talstærk og kraftfuld.
Også i Tyskland har bevægelsen mod Irak-krigen været central. Dér blev den afgørende faktor i Forbundsdagssvalget, at Schröder talte kraftigt mod krigen og kategorisk afviste, at tyske tropper på nogen måde skulle deltage i et angreb på Irak.
Dette sikrede SPD og De Grønne sejren på trods af en alvorligt skrantende økonomi og høj arbejdsløshed. Som det er sket andre steder, har forskellige bevægelser også i Tyskland fundet sammen, idet Attac, fredsbevægelsen og fagforeningsaktivister arrangerede en 30.000 mand stor demonstration i Köln for ’en anden politik’ mod bl.a. krig og den nyliberale politik, der føres af samtlige etablerede partier.
De mange erfaringer fra den internationale krigsmodstand er vigtige at have for øje, når vi i de næste uger og måneder skal opbygge en lige så slagkraftig anti-krigsbevægelse herhjemme med afsæt i demonstrationerne den 26. oktober.
Opråb mod krig
Det følgende opråb bliver forhåbentligt vedtaget af samlingen af europæiske sociale græsrodsbevægelser i Firenze d. 10. november.
Denne samling skal følge op på diskussionerne fra ESF, og organisere aktiviteter og netværk på tværs af Europa. Der bliver bl.a. rejst forslag om en fælles europæisk aktionsdag mod krigen.
“Til alle Europas borgere. Sammen kan vi stoppe denne krig!
Vi, den europæiske sociale bevægelse, kæmper for sociale rettigheder og social retfærdighed, for demokrati og imod alle former for undertrykkelse.
Vi står for en verden af forskellighed, frihed og gensidig respekt.
Vi mener at denne krig, uanset om den er støttet af FN eller ej, vil have katastrofale konsekvenser for både Iraks folk – som allerede lider under internationale sanktioner og Saddam Husseins regime –såvel som for andre folkeslag i Mellemøsten.
Krigen bør bekæmpes af alle som tror på demokratiske, politiske løsninger i internationale konflikter, fordi dette vil blive en krig uden løsning, et potentielt bud på en global katastrofe.
I samtlige af Europas lande findes en massiv krigsmodstand, mange hundrede tusinder har allerede mobiliseret for fred.
Vi opfordrer bevægelser og borgere i Europa til at planlægge en vidtstrakt, kontinental krigsmodstand med massedemonstrationer under parolen: Ingen krig imod Irak.”
Send din antikrigserklæring til statsministeren på www.webprotest.dk
Se også:
SAA 208: Stop deres vanvid: Kapitalisme skaber krig
SAA 208: Socialistisk Arbejderavis mener: Ingen dansk støtte til krigen! Opbyg modstanden
SAA 208: 26. oktober: Ingen krig mod Irak
SAA 208: Irak og Vesten: En kort historisk tidslinie
SAA 208: Krise og oprør i USA’s baggård
SAA 208: Kommentar: Trussel mod verdensfreden
SAA 208: FN – en trussel mod freden
SAA 208: Tag med til ESF i Firenze
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed