Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 265 – 14. februar 2007 – side 10

Hvad vil der ske, når tropperne forlader Irak?

Jørn Andersen

De fleste har efterhånden indset, at besættelsen er en katastrofe, og at besættelses-magtens tilstedeværelse kun er en del af problemet og ikke en del af løsningen.

Mange er alligevel nervøse for, hvad der vil ske bagefter. Nogle så meget, at de er tilbageholdende med klart at kræve tropperne ud, nu!

Og der er da heller ingen grund til at tro, at alt bliver fryd og gammen dagen efter, at tropperne er væk. Den splittelse, som det er lykkedes besættelsen at påføre den irakiske befolkning, er reel, og der vil være mange sår som skal heles.

Men hver dag med fortsat besættelse betyder mere vold og dybere splittelse.

Uden at skønmale situationen umiddelbart efter en tilbagetrækning, så er der ingen tvivl om, at omfanget af daglig vold vil falde drastisk. At mange irakere vil begynde at genopbygge landet (noget som i øjeblikket virker formålsløst). At hovedparten af flygtningene i nabolandene hurtigt vil vende tilbage.

Dette vil tilsammen betyde, at der begynder at komme økonomisk liv i Irak igen. Forudsat altså, at besættelsen bliver stoppet.

Et andet tegn er en meningsmåling fra januar, hvor 47 pct. af den irakiske befolkning støtter angreb på besættelsesmagten, mens kun 7 pct. støtter angreb på irakiske sikkerheds-styrker, og næsten ingen (1 pct.) støtter angreb på civile.

Det betyder, at opbakningen til voldelige angreb stort set vil være væk i samme øjeblik, besættelsesmagten forsvinder. Og uden en folkelig opbakning vil selv de (ret få) grupper, der i
øjeblikket ikke er så kritiske med hvem de angriber, have svært ved at fortsætte.

Det svarer også til holdningen hos de fleste modstands-grupper, som gentagne gange har taget afstand fra vold, der ikke er rettet mod besættelsesmagten og dens allierede.

Den samme undersøgelse viser i øvrigt også, at 87 pct. støtter en tidsplan for tilbagetrækning (som Bush, Blair og Fogh altid har nægtet). Men også at 76 pct. ikke tror på, at USA vil forlade Irak, hvis de bliver bedt om det.

Det betyder, at det er op til os at øge presset på Fogh og hans venner.

500.000 mod krigen

IMG1
27. januar demonstrerede 500.000 i Washington mod krigen i Irak og med et krav om at trække tropperne hjem.

Se også:
SAA 265: Irak 4 år efter krigens start: Kan det snart blive meget værre?
SAA 265: Det mener vi: Irak – en humanitær katastrofe
SAA 265: Bush, Blair og Fogh har tabt krigen i Irak – at fortsætte krigen er topmålet af kynisme
SAA 265: Antikrigsaktiviteter: Bliv aktiv mod krigen
SAA 265: Kirkmand-initiativet: Kendte skriver under mod Irak-krigen
SAA 265: Forberedelse af massakre i Bagdad
SAA 265: 4 års krig er mere end nok: Demonstration 17. marts
SAA 262: Tal om Irak-krigen: Bush, Blair og Fogh i problemer

Flere artikler fra nr. 265

Flere numre fra 2007

Se flere artikler om emnet:
Irak-krig 2002-?

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 3145 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside