Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 273 – 11. oktober 2007 – side 1

Opbyg Enhedslisten – Støt Asmaa

Løsningen ligger i opbygning af bevægelsen

Velfærdsdemonstrationerne den 2. oktober såvel som G13-demonstrationen den 6. oktober, var alt andet end rituelle protester. De viser at en stor del af befolkningen er radikaliserede, vil have et opgør med nyliberalismen, og er parate til at slås for det.

Folk er trætte af nedskæringer, skattelettelser der kun kommer de rige til gavn, udhulning af den offentlige velfærd og uddannelse, at folk vil have mere i løn og flere hænder til at udføre arbejdet. At folk er trætte af bureaukrati og minut-tyranni, disciplinering og normalisering. At folk vil forsvare fristæder og have flere af dem. At folk vil have øget ligestilling, og sat en stopper for krig og racisme.

Kort sagt – folk er i stigende grad uenige med alt det Fogh-regeringen og nyliberalismen står for! I en sådan situation har venstrefløjen alle muligheder for at komme på banen og bevise deres værd i praksis. Enhedslisten må komme endnu stærkere på banen, såvel politisk som aktivistisk, og opbygge og samle protesterne så de kan vælte Fogh, og sikre at Socialdemokraterne bliver holdt fast på en social politik.

I opbygningen af denne bevægelse ligger grundlaget for at skabe en større og stærkere venstrefløj. Enhedslisten hare muligheden for at blive et langt større, og mere indflydelsesrigt parti – simpelthen fordi de er de eneste der konsekvent går ind for de ting som de mange tusinde demonstranter kræver.

Men det kræver at man indser mulighederne, og tager opgaven med at opbygge bevægelsen på sig. Heri ligger kimen til en ny venstrefløj, der kan skabe et samfund uden krig, racisme og nedskæringer, og med ordentlig løn, velfærd og miljø. Vi har en kæmpende og samlet befolkning at vinde, og kun frygten for spærregrænsen at tabe.

Se også:
SAA 273: Det mener vi: Kampvilje i befolkningen – vaklen i Enhedslisten
SAA 273: Støt Asmaa
SAA 273: 2. oktober: Et massivt strejkevarsel
SAA 273: En sejr for G13

Flere artikler fra nr. 273

Flere numre fra 2007

Siden er vist 2361 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside