Socialistisk Arbejderavis
Nr. 28 – April 1987 – side 2
Kongres om overenskomstskænderier
Ballade i SiD
Michael Mogensen
Hardy Hansen og Willy Strube er meget uenige. Men uenigheden drejer sig ikke om, hvordan man bedst forsvarer SiD’ernes interesser. Uenigheden drejer sig om, hvem af de to fløje i SiD, der skal have størst magt og indflydelse.
Når SiD-toppen ønsker en kongres nu, er det for at tæmme utilfredsheden i forbundet. Kongressen skal ikke bruges til at styrke kampen for medlemmernes krav, eller til at gøre op med de forhandlere, der har solgt ud af kravene.
Både Hardy- og Strube-fløjen er klar over, at utilfredsheden med overenskomstudsalget kunne føre til, at afdelingerne ønskede en ekstraordinær kongres. Mange af de lokale afdelinger kan og vil nemlig ikke forsvare overenskomstudsalget. Derfor tog forbundsledelsen selv initiativ til at indkalde kongressen – så de kunne bestemme dagsordenen!
Dagsordenen viser klart, hvad bureaukraterne vil. Ingen valg og dermed ingen opgør med de ansvarlige for udsalget.
Hardy sagde nej til at sætte udviklingen i bakgear på repræsentantskabsmødet før urafstemningerne. Hardy anbefalede dermed overenskomstforliget.
De elendige resultater var bedre end en ukontrollabel storkonflikt.
Påskestrejkerne i 85 lærte dem, at medlemmernes kamp er en større trussel mod deres positioner end dårlige overenskomster. Derfor vil forbundstoppen selvfølgelig også på kongressen forsøge at stoppe alle forslag, der reelt kan styrke de kampe, der kommer oven på forligene.
Hardy kontra Strube
Men selv om bureaukratiet står samlet mod en kamplinje og reelle opgør på kongressen, er Strube og Hardy virkelig uenige. Og det handler om mere end personlig magt og privilegier.
Uenigheden skyldes deres forskellige placering i SiD. Hardy arbejder mest med at varetage forbundets generelle politiske linje. Hans vigtigste styrke og basis er derfor “gulvet” på kongresserne. Det gør Hardy følsom over for pres nedefra, og han ønsker reelt en hårdere linje over for arbejdsgiverne.
Derimod bygger Strube & Co i høj grad deres holdninger og indflydelse på en helt anden basis. De bygger på SiD’s faglige apparat og det daglige samarbejde med arbejdsgiverne. Det gør Strube-fløjen mindre afhængig af “gulvet”. Den daglige magt over apparatet og forhandlingerne er et effektivt middel til at få “gulvet” til at makke ret.
Hardy Hansen er “politikeren” i SiD, mens Strube er teknokraten.
Hardys problem
Hardys problem er, at han ikke har ordentligt styr på det centrale bureaukrati. Det viser hans gentagne nederlag i hovedbestyrelsen og hans ydmygelse under overenskomstforhandlingerne.
På kongressen har han en chance for at få forrykket magtbalancen i det interne bureaukrati, selv om der er risiko for, at kongressen kører af sporet.
Både for Hardy Hansen og Willy Strube er roen på bagsmækken det væsentligste. Det er det, kongressen skal sikre.
Se også:
SAA 28: Fart og Tempo: Faglig konference
SAA 28: Bryggerierne: “Giv mig ro”
SAA 28: Sygehusejerne vil have mere arbejde fra færre læger: Ingen fred på sygehusene
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed