Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 286 – 12. februar 2009 – side 9

Protester vælter Islands regering

Chris Bambery

Regeringen i Island blev den første, der i januar mistede sine taburetter i denne lavkonjunktur som følge af folkelige protester.

Ugevis af protester tvang statsminister Geir Haarde og hans regering til at træde tilbage.

Omkring 10.000 mennesker samledes ved parlamentet, Altinget, da det åbnede igen efter juleferien.

Demonstranterne overdængede statsministerens bil med æg. De omringede køretøjet og hamrede på det med dåser.

Haarde blev reddet af uropoliti, som brugte tåregas for første gang siden 1949.

Demonstrationerne var vendt mod Islands parlament, ministrene og landets nationalbank.

Island er blevet hårdt ramt af stigende arbejdsløshed og kraftige prisstigninger på mad og benzin efter at bankerne brød sammen i oktober sidste år. Renten er nu næsten 20 pct.

Folk ved, at de er udset til at betale for den enorme udlandsgæld, som bankerne har ophobet.

Efter at Haarde, som tilhører det konservative Selvstændighedsparti, er trådt tilbage, vil socialdemokraterne stå i spidsen for den nye regering, formentlig i koalition med Den venstre-grønne Bevægelse.

Den islandske regerings sammenbrud kommer efter meddelelsen om, at EU-lederne skal holde hastemøde i marts om den voksende sociale uro som følge af den økonomiske krise.

I midten af januar belejrede 10.000 demonstranter parlamentet i Letland pga. nedskæringer, som Den internationale Valutafond (IMF) og EU havde krævet gennemført.

Demonstranterne kastede æg, maling og is mod parlamentet og krævede regeringens afgang. Politiet angreb menneskemængden med tåregas og gummikugler.

Ud over Letland har der været uroligheder og protester i Lithauen, Bulgarien, Ungarn og Grækenland.

En lettisk diplomat postede følgende kommentar på EU Observers hjemmeside: “Letter er normalt meget stilfærdige. Folk så, hvad der skete i andre lande som fx Grækenland, og de tænkte: ‘Hvorfor er vi så rolige?’“

De IMF-påtvungne nedskæringer kommer på en tid, hvor den personlige gæld er langt større Østeuropa, end den er i Vesteuropa, og regeringerne sidder med store budgetunderskud.

Financial Times har fortalt om stigende utilpashed blandt EU-emebdsmænd: “I Bruxelles er der stigende bekymring for, at de folkelige protester skulle sprede sig til hele regionen, hvor mange regeringer sidder på meget snævre flertal eller er baseret på skrøbelige koalitioner.“

Imens står den franske præsident over for en massestrejke, som vil samle privat og offentligt ansatte.

Jernbanearbejdere, bankpersonale, flyledere, lektorer, postarbejdere, butiksansatte, elever og studerende er blot nogle af de grupper, der vil deltage i protesterne mod Sarkozys frimarkeds-reformer og stigende arbejdsløshed.

Arbejdsløsheden er særligt høj blandt unge mennesker.

En meningsmåling for nylig viste, at 70 pct. af det franske folk enten støtter eller sympatiserer med strejkerne.

Oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2136, 31. januar 2009

Se også:
SAA 286: Fra krise til oprør?
SAA 286: Frankrig: Millioner i strejke mod Sarkozy
SAA 286: “Britiske jobs til britiske arbejdere“

Flere artikler fra nr. 286

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Island
Krise og modstand (internat.)

Se flere artikler af forfatter:
Chris Bambery

Siden er vist 3277 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside