Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 286 – 12. februar 2009 – side 9

Frankrig

Millioner i strejke mod Sarkozy

Jim Wolfreys

“Der er ikke længere nogen der bemærker, når der er en strejke,“ erklærede præsident Niclas Sarkozy sidste sommer. Torsdag den 29. januar var han nødt til at æde sine ord i sig.

Op mod 2,5 millioner mennesker deltog i strejker og demonstrationer over hele Frankrig den dag for at protestere mod Sarkozys håndtering af den økonomiske krise.

De oplevede angreb på pensioner og offentlig velfærd, 10 pct. arbejdsløshed og lønninger, der ikke længere kan holde trit med de daglige udgifter. Regeringen har fundet 26 milliarder euro (ca. 200 mia. kr.) til at redde de franske banker, mens tusinder af arbejdere bliver fyret.

Arbejdere inden for post, transport og medier, der oplever angreb på deres områder, fik tilslutning fra tjenestemænd, hospitalspersonale, lærere og studenter.

Også arbejdere fra dele af den private sektor deltog i aktionerne, heriblandt bankpersonale, arbejdere i bilindustrien og butikspersonale. I mange byer demonstrerede grupper af arbejdere fra små private firmaer for første gang.

Sarkozy ved, at alle borgerlige regeringer i Frankrig de seneste år er blevet slået ud af kurs af magtfulde protestbevægelser.

Hans egen strategi har været at kombinere angreb på arbejdere – hvoraf nogle er lykkedes – med taktiske tilbagetog. I december udtrykte han bekymring over, om urolighederne i Grækenland ville skabe et nyt maj 1968.

Over for sådanne udsigter droppede han reformerne af de ældre skoleklassers læseplaner sammen med planer for nye love om søndagsarbejde.

I starten af det nye år udtrykte nogle parlamentsmedlemmer bekymring for, om en ny social bevægelse var på vej i Frankrig. “Folk mener, at der bliver givet offentlige midler til bankerne, mens der ikke bliver gjort noget for dem selv,“ sagde én. “De støtter dem, der går på gaden.“

De nuværende mobiliseringer er de største i Frankrig siden den enorme bevægelse mod CPE-planerne om at gøre det let for arbejdsgiverne af fyre unge arbejdere, som bragte millioner på gaden i 2006.

Disse demonstrationer var ledet af studenter, mens protesterne i januar i år overvejende bestod af arbejdere.

Over 200 demonstrationer fandt sted over hele Frankrig. Omkring 60.000 marcherede i Bordeaux bag et banner, der opsummerede stemningen: “Krisen er dem – løsningen er os.“

I øjeblikket er bevægelsen meget bred, men dens krav er samtidig meget generelle.

Hvis fagforeningerne kan fastholde en enhedsfront og komme frem med specifikke krav, der kan mobiliseres omkring, kan dynamikken i de seneste demonstrationer blive et springbræt for nye aktioner.

Oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2137, 7. februar 2009

Se også:
SAA 286: Fra krise til oprør?
SAA 286: Protester vælter Islands regering
SAA 286: “Britiske jobs til britiske arbejdere“
SAA 286: Massestrejker i Guadeloupe og Martinique som reaktion på krisen

Flere artikler fra nr. 286

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Krise og modstand - Frankrig

Se flere artikler af forfatter:
Jim Wolfreys

Siden er vist 3538 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside